10iCampus inviterer til Åbent Hus

10iCampus Varde indbyder årgang 23/24 til Åbent Hus lørdag d. 21/1 klokken 10-13

Går du i 9. klasse, og er du i tvivl om, hvad der skal ske det kommende skoleår? Så kig indenfor på 10iCampus til Åbent Hus – mærk atmosfæren og føl studiemiljøet, lyder opfordringen fra afdelingsleder Martin Wittenkamp.

Der er rigtig mange grunde til at vælge 10iCampus. 

  • Du får et anderledes og oplevelsesrigt skoleår
  • Du kan forberede dig fagligt, personligt og socialt samt få gode arbejdsvaner
  • Fantastiske og lærerige studieture og rejser
  • Du kan blive mere sikker på, at du vælger den rigtige ungdomsuddannelse
  • Du bliver en del af et flot og spændende studiemiljø med hundredvis af andre unge – både med dem du kender, og med de venner du ikke har fået endnu.

Grib muligheden og kom på besøg!

Lørdag d. 21.1 fra 10-13 slår vi dørene op og byder indenfor til Åbent Hus. Her vil vi fortælle om årets gang i 10. klasse, de forskellige klassetyper, valgfag samt temalinjer. Der bliver mulighed for at møde både lærere og elever og se vores fantastiske omgivelser.

            “10. klasse var det bedste skoleår – i dag går jeg i 2. g på Varde Gymnasium, og jeg ses stadig med de venner, jeg fik i 10., flere af dem går jeg også i klasse med i dag – jeg kan klart anbefale 10iCampus” – Filippa H. K. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til 10iCampus Varde.