10iCampus: Musical – alle er velkomne

Der er blevet øvet – sunget og danset. Og tirsdag d. 7. februar går det løs på Smedeværkstedet. 

Her kan man opleve eleverne fra 10iCampus – ART-linjen – fremvise deres seneste projekt, nemlig musicalen “Tryllestøv og Teenagetanker”.

campus

– Det er 35 elever, der har været involveret, og der er blevet arbejdet målrettet og flot med temaet, fortæller lærer Camilla Højlund Hansen.

Sammen med sin kollega Kenneth Kirkeby, har hun sammensat en helt unik musical med eleverne, blandt andet med fokus på teenagetanker, og her vil man også kunne opleve nogle af nutidens ørehængere, som eksempelvis Alt er Forbi (Noah).

Alle er velkomne – der er gratis adgang:

Tirsdag d. 7. februar kl. 13.00, og igen kl. 19.00, på Smedeværkstedet i Varde.

Varighed ca. en time.