Gitte Friis: Hvem har lyst til at fortælle chefen, at kæresten eller ægtefællen knalder udenom?

– Vi hører meget om arbejdsrelateret stress. Hvorimod:” Privat relateret stress” slet ikke findes.

Men uanset hvor stressen stammer fra, så giver det både frustrationer derhjemme og på arbejdspladsen.

– Som arbejdstager bør man fortælle sin chef, at man har udfordringer derhjemme, uden nødvendigvis at fortælle hvorfor. Men hvis det begynder at gå skidt derhjemme, så påvirker det arbejdet og omvendt. Når det kommer til stykket, så vil langt de fleste virksomheder hjælpe deres medarbejdere, fortæller Gitte Friis.

Kostbar affære

Når det handler om private udfordringer, løser det ikke problemerne at komme ned i tid. Du når simpelthen ikke ind til rodens kerne.

– Det er dyrt med en langtidssyg medarbejder. Ud over månedslønnen eller sygedagpenge, forsvinder der viden ud af virksomheden. Samtidig er det dyrt at oplære en ny medarbejder.

Oveni giver det ekstra arbejde til de medarbejdere, der er tilbage. Og stress smitter!

Derfor synes Gitte Friis, at det er en skam, at folk går så længe med problemerne.

– Ud af 100 kunder hos mig er to af dem hos mig med 100% arbejdsrelateret stress. Resten er et mix af privat- og arbejdsrelateret stress. Gitte underkender absolut ikke presset, forventningerne, forandringerne på arbejdspladsen, men det er ofte et mix. Vi er tilbage til hønen og ægget, hvor stressen begynder er individuelt, jeg ved bare, at det er en negativ spiral, som koster livskvalitet, energi og overskud. Energi og overskud til familie- og arbejdsliv.

– Folk kan synes, at det er flovt eller, at det ikke vedkommer arbejdspladsen. De venter til læsset vælter. Det er nemmere at tale om en brækket arm og influenza end mental ubalance og stress.

– Og hvem har lyst til at fortælle sin chef, at ens kæreste/ægtefælle er utro, og at dette er årsagen til fravær. Det er ofte ”lettere” at give jobbet skylden. Og så arbejdes der ikke i det rette spor. Vær ærlig….så virksomheden kan give den bedste hjælp.

 

Der er forskel

Statistikker foretaget på en række testpersoner viser, at mænds stresshormon stiger på vej til job, hvorimod kvinders stresshormon stiger på vej hjem fra job. Der er ikke den store forskel på antallet af stressede mænd og kvinder. Men kvinder er typisk bedre til at søge hjælp.

Mænd ser hjemmet som et fristed. Mænd er ofte bedre til at flekse ud og tage en cykeltur.

Kvinder kommer hjem fra arbejde, der skal støvsuges, laves lektier, handles ind.

– Kvinder fokuserer mere på andre og glemmer ofte sig selv. Kvinder har oftere regler, som f.eks. ”man skal yde før man kan nyde” – og hvilken lovparagraf er det? Mænd derimod, vil hellere se et par nullermænd i krogene, så længe hustruen er glad, og der er lidt sex på pogrammet.

Det er svært at erkende at man er stresset, omgivelserne ser og mærker det ofte før en selv. Og fornægtelse er første reaktion. Men der skal gøres noget. Der findes inden medicin mod stress. Der findes professionel hjælp. Der skal findes ind til kernen af problemet, inden man synes, at en sygemelding er eneste udvej. Så kontakt mig, hvad enten man er medarbejder eller virksomhedsleder, og lad os sammen lægge en strategi, slutter Gitte Friis.

FAKTA:

Gitte Friis er uddannet erhvervs- og lifecoach i 2006 hos Manning Inspire v/Sofia Manning. Samme år blev hun uddannet stresscoach hos Forebyg Stress, og har gennemført mere end 1.200 individuelle coachsessioner, i sit firma VictoryCoaching.

– Folk siger om mig, at jeg er handlings-, resultats-, og løsningsorienteret. Jeg er engageret, lyttende, skarp og empatisk.

 

Tal og fakta om stress

 

·        35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag

·        430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.

·        250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.

·        500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet

·        11/2 million ekstra fraværsdage

·        30.000 hospitalsindlæggelser

·        500.000 kontakter til egen læge

·        Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.

·        3000 førtidspensioner

·        1400 danskere dør hvert år af stress

·        14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet

·        Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

·        Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for ca. 900 millioner kroner.

·        Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020

·        Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed

Kilder: Verdenssundhedsorganisationen WHO, Statens Institut for Folkesundhed, NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sundhedsstyrelsen, Professor dr. med. Tage Søndergård Kristensen fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med European Heart Network, Undersøgelse fra Landsorganisationen i Danmark (LO’s) ugebrev, A4, 2009.

Det koster en syg medarbejder:
·        Det koster ca. 500.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder med akademisk uddannelse

·        Det koster ca. 300.000 kr. at erstatte en sygemeldt medarbejder uden akademisk uddannelse

Hvis en ansat med en månedsløn på 20.000 sv. kr., brænder ud i løbet af 6 mdr. og forlader virksomheden. Så koster det virksomheden: 1.091.000 sv. kr. Kilde: Chefpsykolog Kurt Kørner, Danfoss

·        Hvis en leder med en månedsløn på 55.000 sv. kr., brænder ud i løbet af 6 mdr. og forlader virksomheden. Så koster det virksomheden: 4 mio. sv. kr. Kilde: Chefpsykolog Kurt Kørner, Danfoss

·        Det koster op mod en million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder, og fire millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kroners klassen, viser tal fra Teknologirådet og Statens Institut for Folkesundhed.

·        Danmark en af de nationer, som arbejder mest på verdensbasis. Kilde: Teknologirådet

·        Hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress, selv om arbejdspladsen har en stresspolitik. Blandt dem, som kommer tilbage i jobbet igen, får ikke engang halvdelen det bedre – på trods af at arbejdspladsens stresspolitik netop skulle sikre forbedring. Kilde: Ugebrevet A4.År 2009