112: Tyvekoster fra to indbrud fundet

Tirsdag aften foretog politiet en ransagning hos en mand fra Vardeområdet. Den 20-årige mand opholdt sig på en kvindes adresse, hvor der blev fundet tyvekoster fra to indbrud. Der blev fundet lamper, en Kai Boyesen abe, Kai Boyesen fugle, lysestager og en dockingstation. Desuden var manden i besiddelse af stoffer til eget brug. Han blev løsladt efter at være blevet sigtet og afhørt.