55 juniorspillere fra 7 golfklubber fra det gamle Ribe Amt samlet i Varde Golfklub

Weekendens resultater fra RAJT juniorturnering

Varde Golfklub: 55 juniorspillere fra 7 golfklubber fra det gamle Ribe Amt var i weekenden samlet i Varde Golfklub

I plus rækken stillede 3 spillere fra VGK op. Her indtog Fredrik Jull Esbjærg en 3. plads lige foran Søren O. Nielsen.

I A-rækken havde Varde hele 7 spillere med. Mads R. Jochumsen fik sig spillet til en 4. plads lige foran Johanne Lorenzen.

Med 3 VGK-spillere i B-rækken kunne Matilde Tranberg med 44 point placere sig på 2. pladsen og Mille Tangaa på 4. pladsen med 40 point.

Som eneste Varde-spiller ud af 8 i C-rækken, nappede Oskar Skovvang Johnslev 1. pladsen med 24 point (9 huller). Oskar er startet på golf i foråret og ses ofte på træningsbanen, hvilket bærer frugt nu.

I D-rækken spilles også 9-huller og her placerede de 4 VGK-spillere sig således:
1. Silke Juhl Storgaard
2. Mads Nørskov Lange
3. Adrian Lyngø Jørgensen
5. Oskar Langholm Nielsen

Trænerne var stolte og Jacob Tranberg udtalte til spillerne fra Varde:

Klap jer selv på skulderen, flotte placeringer og hyggeligt samvær med spillemakkere. Mange af jer har gået gode runder på det sidste og afleveret scorekort. Det gør resultatet endnu mere imponerende.

STARK Varde sponsorede vand og myslibarer til samtlige spillere på dagen – TAK

Alle resultater ses her: https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030&fbclid=IwAR2RjdRI7hl1ylPLp7UHZwIUoeQqhJ6heK4Idb57H6r8lMTfpbUtKRmxPcM#/competition/3306706/results

Fotograf: Britta Pedersen