7-kanten byder på Ali Baba og de fyrretyve røvere

I år er 7-kantens vinter familieforestilling en rigtig røverhistorie, nemlig en klassiker fra 1001 nats eventyr. Den er blevet bearbejdet så den ikke er så voldsom som den originale fortælling.

Uden at røbe for meget for de som IKKE kender Scherezades fortælling handler eventyret om den fattige Ali Baba og hans rige bror Kassim. Ali Baba og hans talende æsel opdager 41 farlige røvere og en røverhule fyldt med guld og rigdom, Ali fortæller det sin bror, som bliver set ved hulen af den store farlige røverhøvding som fatter mistanke. Spioner bliver sendt ud i byen, en fest skal arrangeres og en uventet gæst dukker op, men heldigvis findes der gode ånder.

Stykket varer ca 50 minutter. Det er en forestilling uden sange hvor der i stedet er lagt vægt på skuespillet og fortællingen. Teater i koncentreret form hvor der hele tiden sker noget på scenen.

Så de 14 skuespillere i alderen 7 – 60+ har nok at se til, når man skal agere 41 røvere, marked, borgere i byen, gæster til festen, mavedansere og artister.

Det er en dejlig blandet flok i alder, køn, højde, drøjde og erfaring, men alle med den største gejst og spilleglæde som glæder sig til at vise publikum dette gamle eventyr som foregår i Arabiens land.

Sanne Hallum er instruktør. Det er 3. gang hun får fornøjelsen af at sætte en familieforestilling op i 7-kanten (Tidligere forestillinger, Sanne har instrueret: Hodja fra Pjort, Nattergalen).

Kamelen er kommet helt fra Fredericias Alladin, og bliver nu testet til Ali Baba, der spilles i 7-kanten fra d.13.1.17.
Kamelen er kommet helt fra Fredericias Alladin, og bliver nu testet til Ali Baba, der spilles i 7-kanten fra d.13.1.17.