7-kanten inviterer til krybbespil

Der bliver igen i år krybbespil i Sct. Jacobi Kirke lørdag den 25. november kl. 12.30 og kl. 13.30. Det vil sige, at publikum snildt kan nå at hjælpe med at vække julemanden på Torvet, inden fortællingen om juleevangeliet bliver præsenteret i kirken.

Juleevangeliet er blevet bearbejdet af sognepræst Thomas Hasemann Poulsen og instruktør Mette Iversen, og det er deltagere fra 7-kantens børnehold, der indtager kirkerummet som jomfru Maria, Josef, de tre vise mænd, Kong Herodes m.fl.

Der vil være flere fællessalmer, hvor publikum synger med. Der er gratis adgang, og krybbespillet varer cirka en halv time.