Boksning: Det bedste stævne i mange år

Det store boksestævne i Lerpøthallen fredag aften blev en stor succes for Varde Atletklub.
– Vi havde et super godt stævne. Det bedste i mange år. Og med ca 400 tilskuere der lavede en super stemning, fortæller Jesper Kristiansen fra VAK.
– Drengene samt Melissa boksede røven ud af bukserne og solgte sig alle dyrt. Så vi endte med at vinde syv og tabe to kampe. Kan vi holde på de unge boksere, og dem vi har på vej, bliver Varde AK igen en af de bedste klubber i Danmark, slutter han.