“Forvandling” ved vARTe

Fernisering: ‘FORVANDLING’ af K5 ved Bente Lyhne, Bodil Lisbeth Thomsen & Lotte Holten.

Kunstnergruppen K5s udstilling sætter spot på fænomenet VAND i forhold til tid, form og rum. Med forskellige kunstneriske medier – skulptur, installation, video, maleri og akvarel samt tekster der samler sig om emnet, skabes en to- og tredimensionel udstilling, med fokus på det æstetiske og det perceptuelle.

Efter ferniseringen vil kunstnerne arbejde videre på projektet i Kunsthal vARTe, og udstillingen vil dermed forvandle sig løbende indtil afslutningen af måneden, der markeres med en finissage. Kunstnerne håber besøgende vil være deltagende i denne forvandlingsproces og komme med kommentarer undervejs.

De tre kunstnere bag udstillingsgruppen K5 H20 har hver en mangeårig kunstnerisk praksis bag sig. De mødtes under et kompositum i KKArt-regi.

Dato: søndag den 2. april 2017

Tid: kl. 15-17. (Fri entré)

Kunsthal vARTe, Smedegade 35, Varde