Kulturminister Mette Bock, var med til premieren på Midt om Natten, Varde Sommerspil nummer 40, som hun nød i fulde drag trods regnen. Mette Bock deltog forinden i sponsormiddagen i skovtursteltet, hvor 120 7-kanten sponsorer traditionen tro, var inviteret til middag og hygge.
Her fik ministeren overrakt flere personlige gaver fra teaterforeningen blandt andet en hjemmestrikket pussy hat, tilsvarende den som Mona har på i forestillingen, fordi Mette Bock altid har kæmpet kvinders sag, desuden fik hun Varde Sommerspil versionen af The Sound of Music, da ministeren har udtalt i et tv program, at hun slapper af i sofaen til den musical, og så fik hun 7-kanten sponso øl fra lokalbryggeriet Warwik. Til sidst kom scenograf i Varde Sommerspil – og kunstner, Gitte Degnemark fra Alslev op, og overrakte Mette Bock et smukt selvportræt i Gittes markante stil holdt i samme blålilla farver, som bagtæppet i forestillingen med Københavns skyline.