Henne St. By har netop fået tildelt 54.874 kr fra SE vækstpulje, og 10.000 fra den lokale brandkasse til en legeplads ved byens samlingssted “Banehaven”.
– Vi er temmelig stolte af, at det er lykkedes os at skaffe midlerne til vores projekt. Det har været et ønske de sidste 4 år, efter vi etablerede en bålhytte til 100.000 kr. i vores gamle Banehave, fortæller Ida Lauritsen, der er en af initiativtagerne til at søge SE midlerne.
– Vi satte legeplads op i sidste weekend i samarbejde med Blåbjerg Leg, og lørdag aften holdt vi indvielse af legepladsen, tilføjer Ida Lauritsen.
Der var åbningstale ved Søren Strøm fra SEs Vækstpulje og herefter bød Sogneforeningen på grill i “Banehaven.