Regionale politikere vil nå ud til de unge

Region Syddanmark afholder sammen med flere syddanske erhvervsuddannelser 15 ungevalgmøder frem mod kommunal- og regionsvalget den 21. november. Ønsket er, at møderne skal løfte valgdeltagelsen blandt de studerende på erhvervsuddannelserne.

Skærpelse af interesse

De studerende på 15 syddanske erhvervsuddannelser kan, når Region Syddanmark og skolerne inviterer til ungevalgmøder frem mod kommunal- og regionsvalget den 21. november, blive klogere på valget.

Regionsdirektør i Region Syddanmark, Jane Kraglund, siger:

– Det er en utraditionel type valgmøder, og vi håber, at de kan medvirke til, at de studerende får øjnene op for de muligheder, der ligger i at benytte deres stemmeret.  Unge har generelt en lav stemmeprocent, og det gælder særligt unge på erhvervsuddannelserne. Møderne skal være med til at styrke kendskabet til regionerne og skærpe interessen for, hvad en stemme til regionsvalget kan betyde.

Utraditionelt koncept til utraditionelle valgmøder

Fire til seks regionale politikere vil deltage til møderne. De vil have en aktiv rolle, der bl.a. indebærer, at de skal være en del af en samtalesalon. Danske Regioner har nemlig sammen med Ungdomsbureauet udviklet et koncept for møderne, hvor de studerende skal være fysisk og mentalt aktive. De kommer til at indgå i dialog med både de deltagende regionale politikere og hinanden. Der vil altså ikke være tale om en klassisk paneldebat, men et mere utraditionelt koncept.

Det første møde vil finde sted i uge 37 og det sidste i uge 45. Hvert møde tager halvanden time.

Skole: Dato:
Social- og Sundhedsskolen, Vejle 14. september, klokken 12:00
Kjærgaard Landbrugsskole, Bramming 21. september, klokken 12:00
Tietgen (EUD), Odense C 26. september, klokken 12:00
Kold College, Odense S 28. september, klokken 10:10
EUC Syd, Haderslev 3. oktober, klokken 12:00
Social- og Sundhedsskolen Fyn, Svendborg 5. oktober, klokken 11:00
Det Blå Gymnasium, Sønderborg 11. oktober, klokken 12:00
Rybners, Esbjerg 12. oktober, klokken 12:00
Social- og Sundhedsskolen, Esbjerg 24. oktober, klokken 12:10
Grindsted Landbrugsskole, Grindsted 31. oktober, klokken 12:30
EUC Syd, Aabenraa 1. november, klokken 12:00
Syddansk Erhvervsskole, Vejle 2. november, klokken 12:0
Syddansk Erhvervsskole, Odense C, Risingvej 7. november, klokken 12:00
Syddansk Erhvervsskole, Odense C, Petersmindevej 8. november, klokken 12:00
Syddansk Erhvervsskole, Odense M 9. november, klokken 12:00

 

Af Sissi Andersen