Biltræf: Besøg af Esbjerg Nimbus Klub

Nimbus Type C blev produceret fra 1934 til 1959 på Peter Bangs Vej 30 i København af firmaet Fisker & Nielsen A/S, som også producerede Nilfisk støvsugeren. Også her havde de forskellige versioner umiddelbart store ligheder med hinanden. Den nye Nimbus fulgte konstruktionsmæssigt den gamle med en firecylindret rækkemotor på langs i stellet og kardantræk, men adskilte sig markant ved at havde noget så usædvanligt som overliggende knastaksel og teleskopforgafler. Noget, som stort set ingen andre havde på det tidspunkt.

Teleskopaffjedring af forhjulet blev først almindelige i halvtredserne og bare på det felt, var den danske motorcykel omkring tyve år forud for sin tid. Det samme gjorde sig i mindst lige så høj grad gældende for den overliggende knastaksel, som med få undtagelser først blev rigtig almindelig i tresserne. Længst forud for sin tid var dog Nimbussens tændingssystem. Her bestod det geniale i, at man kombinerede tændspole og strømfordeler i en samlet enhed, som man fikst og elegant placerede for enden af knastakslen. Noget, der stort set aldrig var set før, og som først blev almindeligt på bilerne i 1980’erne. Bilfabrikken Toyota var dengang én af de første til at anvende et lignende system. Her var man overbevist om, at man var den første til at bruge et sådant system. Derfor lød reklamesloganet først i firserne; Toyota – moderne teknologi. Sandheden var dog en anden. Den tekniske løsning var “Made in Denmark” allerede fra 1934 og frem til Nimbus motorcyklen gik ud af produktion i 1959.

Også indvendigt gemte motoren på flere flotte tekniske løsninger. Her gik enkeltheden og de snedige løsninger igen hånd i hånd. På en moderne motor, bil eller motorcykel, bliver knastakslen trukket af en kæde, som er forbundet til krumtapakslen. Strømfordeleren drejer rundt, takket være en aksel og et drev på knastakslen. Alt det gjorde Nimbus’ konstruktør Anders Fisker op med, da han begyndte at tegne motorcyklen i 1932. For i stedet for at have en kæde som bindeled mellem krumtap og knastaksel, satte han en dynamo ind. Ved at have vinkeldrev i hver ende af dynamoen og vinkeldrev på henholdsvis knastaksel og krumtap, slog han flere fluer med ét smæk. Akslen, hvorom dynamoens anker er viklet, blev forlænget og kunne derved trække oliepumpen. Så hvor andre motorer har et sted mellem fem og seks aksler, er kun tre aksler i Nimbus motoren.

Et andet eksempel på hvor minutiøst og genialt Nimbus motorcyklen er udtænkt, er en detalje som placeringen af centralstøttefoden. På så godt som på alle andre motorcykler er den placeret mere eller mindre tilfældigt. Men ikke på en Nimbus. Her er den placeret med den absolut største matematiske nøjagtighed, hvilket bringer motorcyklen i total balance, så når en Nimbus står på centralstøttefoden, vil motorcyklen ikke tippe bagover, når man afmonterer baghjulet. Sætter man det på igen, og afmonterer forhjulet, vil motorcyklen i dette tilfælde også være i total balance og ikke tippe forover. Så godt som ingen andre motorcykler, gamle som nye, som er i stand til dette. Umiddelbart kan det måske forekomme som en lille og uvæsentlig detalje, men det er blot et af eksemplerne på, hvor nøje alt er på en Nimbus er gennemtænkt.