Øller, øller, øller! Elsker du ligesom Møller også en kold, skummende øl? Så er du langt fra alene. For tager vi et kig på en helt almindelig dag i Danmark, så drikker en ud af otte af os øl. Og det er uanset hvor i landet vi bor. Det gør øl til noget lidt særligt. For kigger vi på konkurrenter som vin og spiritus, så er fordelingen lidt forskellig fra landsdel til landsdel. Men netop øl er noget vi kan samles om på tværs af bygrænser. Og uanset om vi bor i Vallensbæk eller Varde er øl noget vi generelt sætter meget højt. Og med god grund. For en god øl kan ikke bare slukke tørsten på en lun sommerdag. Den kan også både bringer gode minder og skabe en masse nye. Og der er nok at gå ombord i.
Smag jer igennem flere tusinde danske øl
Ifølge Bryggerforeningen i Danmark er der godt gang ikke alene i øldrikningen, men også i ølbrygningen. Således var der i 2020 blot 12 bryggerier i Danmark. I dag er der gang i kedlerne på hele 228 bryggerier landet over. Det har resulteret i et væld af både klassiske og mere utraditionelle smagsvarianter. Og både over- og undergærede varianter har set dagens lys i nye klæder. Og skal man smage sig igennem hele udvalget af danske øl, vil det uden tvivl tage sin tid. Alene i 2019 blev der nemlig lanceret hele 2000 nye øl på markedet. Alene her til lands.
Velkendt – eller ukendt?
Der er med andre ord nok at smage på, for dig der elsker en god øl. Og for dig, der måske gerne vil smage noget nyt – eller bare gerne overraskes. Her kan ølsmagning være en fantastisk måde at komme lidt omkring i de danske bryggeriers bryg. Det er ikke alene en enestående chance for at smage på nogle gode øl. Det er samtidig en god måde at hygge sig med venner, kolleger eller familie på en afslappet måde. Alt i mens i nyder en kold øl eller to. Eller tre. Og måske endda prøver noget nyt I ellers ikke ville have smagt på.
Mulighed for ølsmagning i hele landet
Ligesom øldrikning ikke kender nogle bygrænser, så er der også rig mulighed for at deltage i ølsmagning. Stort set uanset hvor i landet du befinder dig. Fra Gedser til Skagen er der både bryggerier og ikke mindst mulighed for at smage på varerne. Og befinder du dig i eller omkring Varde er der absolut også mulighed for at tage til en sjov og uforpligtende ølsmagning. Det kunne blandt andet være på Warwik Bryghus, der er byens lokale mikrobryggeri med en række spændende specialøl. Eller måske Jacobi Craft Brew, der startede som et hobbyprojekt men i dag byder indenfor i flotte, store lokaler.
Mere end bare at drikke øl
Men en ølsmagning er ikke bare at smage på øl. Det er i lige så høj grad et kig ind i øllens – og ikke mindst ølproduktionens – fascinerende verden. Her er rig mulighed for at blive klogere på de mange forskellige typer af øl og hvorledes de fremstilles. I kan opleve hvorledes der kan være en stor smagsforskel på den samme type øl – alt efter hvor og af hvem den er brygget. Og måske finder I endda en ny yndlingsøl i mængden af skummende lækkerier!
(Sponsoreret artikel)