Læserbrev indsendt af Erhardt Jull, Byråds kandidat, Det Konservative Folkeparti
Varde Kommunes bosætningsstrategi har efter flere års indsats, ikke haft den ønskede virkning. Indbyggertallet faldt med ca. 333 indbyggere i 2020.
Så der i starten af 2021 nu er 49. 628 indbyggere – det siger sig selv, at det skal der gøres noget ved, for ved et forsat fald i indbyggertallet, vil Varde Kommune på sigt ikke kunne bevare det serviceniveau vi har på nuværende, på grund af de manglende skatteindtægter og yderlig kompensation fra regeringen, skal der nok ikke satses på. Så der er kun en vej – og her hjælper flere store POWERPOINT fremlæggelser/ præsentationer altså ikke – der skal hurtigst muligt iværksættes en anderledes aktiv indsats på markedsføring af attraktive byggegrunde.
Varde Kommune er ejer af ca. 6 ha jord i tilknytning til første etape af det nu bebyggede område Lærkehøj i Oksbøl. Arealet kan udstykkes til meget attraktive grunde,
Grundene vil med baggrund i de arkæologiske udgravninger, måske komme til at koste mellem 50 – 90.000,00 kr. mere end de udstykkede grunde, der er solgt i 2021, hvilket ikke har den store betydning set over 30 år. Derfor vil salget af grundene gå som varmt brød på grund af den fremragende beliggenhed – og fordi vi i Oksbøl samtidig har alt hvad nye tilflyttere kan ønske sig.
Skole, Samuels Gården, børnehaver, vuggestuer, lægehus, fantastisk natur,(hvis vi ellers fortsat passer på den) gode indkøbsmulighede og kun 10 km. til Europas bedste badestrande – så at bosætte sig i Oksbøl kan være en kombination af helårs og sommerhus byggeri til den rigtige pris.