Klima og den grønne omstilling var på dagsordenen, da EU-parlamentariker Asger Christensen besøgte tre fødevarevirksomheder, der har hvert deres bud på fremtidens fødevareproduktion.
Venstre havde mandag eftermiddag besøg af Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen. Arrangementet blev skudt i gang med kaffe og kage hos Mums Kager i Skovlund, hvor indehaver Gert Hermansen fortalte om virksomheden. Mums Bageri leverer håndlavede produkter og sortimentet omfatter mange forskellige produkter til Cateringbranchen som f.eks. tærter med lækkert fyld, skønne bradepander og tørkager.
– Vi betragter det næsten som overflødigt at nævne, at alt bliver fremstillet som gedigent håndværk og af et engageret personale, fortalte Gert Hermansen.
Fra Mums Kager fortsatte turen til Flensted Snitgrønt A/S og møderækken blev afsluttet med et informationsmøde om fremtidens fødevarer hos Future Food Innocenter SYMBO, som også har hjemsted i Skovlund. Her kunne Asger Christensen bl.a. høre om de tanker og ideer der ligger bag SYMBO, og om hvilke muligheder og fremtidsperspektiver for virksomheden, man ser for sig og arbejder med i SYMBO.
Borgmesterkandidat (V), Mads Sørernsen udtaler følgende: En god dag med EU-parlamentariker Asger Christensen i Skovlund. Vi ville gerne vise Asger et par gode lokale eksempler på fremtidens virksomheder indenfor fødevarersektoren.
Først et besøg hos MUMS – en virksomhed som laver kager fra bunden, og som ved etableringen fik LAG-midler. Udfordringen med bureaukrati og tung ansøgningsprocedure fik Asger med videre til Bruxelles.