Varde bliver international

 

Torsdag den 21. april forvandles Varde midtby til en international storby med gadegøglere, gademusikanter og andet godtfolk, når der er Late Night helt til klokken 22.00.

I forbindelse med det Internationale Marked, der foregår på Varde Torv i perioden 19. – 23. april, afholdes der torsdag aften, den 21. april, Late Night med internationalt tema.

Mange af butikkerne repræsenterer forskellige landr og er dekoreret med forskellige rekvisitter fra 7-kanten. Derudover står butikkerne klar med gode tilbud og lækre smagsprøver.

Gøgl i gaden

Kreative og musikalske borgere i Varde med et særligt gadegøgl-talent er inviteret til at være med til at skabe liv og stemning i gadebilledet.

– I de internationale storbyer, som jeg har besøgt på mine ferier rundt i verdenen, oplever jeg altid forskellige former for gadeoptræden, og folk der gerne vil tjene en ekstra skilling, fortæller eventkoordinator Kirstine Faber Lauritsen:- Det er denne stemning, som jeg forsøger at skabe til Late Night.

Derfor har Kirstine inviteret bl.a. Ungerådet, Musik & Billedskolen, Kunsthal vARTe og lokale på facebook, til at optræde.

– Jeg er spændt på at se, hvem der dukker op for at optræde, slutter Kirstine, som henviser til, at man dog skal have tilmeldt sig som gøgler på forhånd (kan ske på tlf. 20482149)

”Tigermand” optræder

Den gamle gøgler og plattenslager Mester Peder kommer til Late Night i Varde sammen med den unge knægt, Knægt. Her lokker de, under larm og højtskrydende lovprisning af egne evner, publikum til pladsen og fornøjer med gadegøgl af værste skuffe. Her bliver publikum inddraget i showet, der – med sin humoristiske stil – slet ikke ligner andre gøglershows.

Når skumringen falder over markedspladsen, tænder Mester Peder faklen og den unge knægt, Knægt lader ilden hvirvle mens der jongleres med flammerne. Her sluges og pustes ild til stor fryd for markedsgæsterne.

Bag Mester Peder gemmer sig den tidligere vardenser Peter Dalsgaard, som de fleste barnlige sjæle husker som ”Tigermand”.

 

Program

10.00 – 22.00: Internationalt marked på Torvet

10.00 – 22.00: Butikkerne har åbent og repræsenterer forskellige lande

17.00:                                    Bjarke Nørgaard, som gademusikant 18.00:                                              Gøglershow af Peter Dalsgaard (“Tigermand”) 19.00:                                              Bjarke Nørgaard, som gademusikant 20.00:                                              Bjarke Nørgaard, som gademusikant 21.00:                                              Ildshow af Peter Dalsgaard (“Tigermand”)

Læs mere om programmet på facebook-begivenheden ”Late Night med internationalt tema” eller på Varde Handels Facebook-side.