Børn og unge tilbage til foreningslivet!

Over hele landet hører man om idræts- og kulturforeningen, som arbejder hårdt på at få børn og unge tilbage efter næsten 2 år med coronalukning af foreningslivet.

– Efter min mening har foreningslivet en meget stor betydning for at forme børn og unge mennesker til at indgå i fællesskaber og få nogle kompetencer, som ruster dem til at blive den bedste udgave af dem selv i fremtiden, fortæller Henrik Lykke, afdelingsdirektør i Jyske Bank i Varde, Esbjerg og Ribe, i en pressemeddelelse:

– Jeg bemærkede også at Varde Kommune var meget hurtigt ude og gøre opmærksom på sociale medier at “Din forening venter på dig” og med en opfordring til at “Genstarte fællesskabet”.

Det satte gang i mine tanker om hvad der skulle til.

Jeg har været engageret i foreningslivet gennem mange år som frivillige på forskellige poster og da jeg arbejdsmæssigt netop var startet som afdelingsdirektør i Jyske Bank i Esbjerg, Ribe og Varde, så tænke jeg at hvis man kunne lave et større samarbejde om at får børn og unge tilbage i foreningslivet, så kunne vi måske gøre en forskel.

Jeg henvendte mig til Jyske Banks kommunikations- og marketingsafdeling og havde en god dialog med forskellige afdelinger i Jyske Bank. Det gav mig ideen til at lave et AKTIVITETSPAS for børn og unge.

Jeg tog derfor initiativ til at tale med borgmestrene i både Varde og Esbjerg om at lave et fælles projekt.

I både Esbjerg Kommune og Varde Kommune tog borgmestrene Mads Sørensen og Jesper Frost rigtig godt imod mig og hurtigt blev der opbakning fra Jakob Lose, formand for Kultur og Fritid i Esbjerg kommune og ikke mindst af Sandie Eis Ravn, formand for Kultur og Fritid i Varde kommune til min ide om at lave et AKTIVITETSPAS for børn og unge i både Varde og Esbjerg kommune.

Både Varde og Esbjerg kommune har åbnet op for fortsat dialog om at AKTIVITETSPASSET kunne være medvirkende til at få børn og unge tilbage i foreningslivet.

I Varde Kommune har jeg efterfølgende haft møder med Idrætsrådet og Kulturelt råd, så vi også har fået input for foreningslivet til ideen om AKTIVITETSPASSET.

Det har resulteret i at AKTIVITETSPASSET nu indeholder en tilmeldingsmulighed for alle de foreninger der måtte have lyst til at åbne deres døre og præsentere deres tilbud for børn og unge.

Hele omdrejningspunktet er hjemmesiden AKTIVITETSPAS.DK og et fysisk AKTIVITETSPAS til de børn og unge, som ønsker gratis at prøve de værditilbud som kommunens foreninger tilbyder.

Sammen med Idrætsrådet og Kulturelt råd, så vil vi igennem sommeren forsøge at oplyse alle foreningerne om mulighederne for at blive synliggjort på AKTIVITETSPASSET, så mange børn og unge får set de mange muligheder der er at vælge imellem. Foreningerne har mulighed for at tilmelde op til 5 besøge dage i perioden fra 1. august og resten af 2022.

Informer via AULA

Når børnene kommer tilbage i skolerne efter sommerferien, så vil de med stor hjælp fra kommunen får informationer via skoleportalen AULA om alle de foreningstilbud der er åbnet for dem og klar til at give dem en fantastisk oplevelse. Vores håb er, at skolerne i kommunen vil hjælpe med at uddele AKTIVITETSPAS til eleveren og dermed være med til at udbrede mulighederne som børnene har for at røre sig i foreningslivet.

Skolerne som ønsker at være med til at udbrede oplysningerne om AKTIVITETSPASSET skal tilmelde sig på hjemmesiden AKTIVITETSPAS.DK. Det vil være et minimum at arbejde for skolerne, men de vil være meget vigtige i at få udbredt budskabet om vigtigheden at få sig bevæget. Skoleklasserne som bliver tilmeldt vil modtage en aktivitetspakke med bolde og bat m.m. som kan bruges i frikvarteret. Desuden er der en konkurrence hvor 3 skoler som tilmelder klasser kan vinde 10.000 kr. til en aktivitet som de måtte ønske at bruge på børnene.

På den måde håber vi at rigtig mange foreninger i løbet af juli og august vil sørge for at tilmelde nogle dage via AKTIVITETSPAS.DK, så de er med når børnene starter efter sommerferien i skolerne igen.

GRATIS

DET ER GRATIS FOR FORENINGER AT TILMELDE SIG. Man få synliggjort op til 5 besøgsdage for mulige nye medlemmer.

DET ER GRATIS FOR SKOLERNE AT TILMELDE KLASSERNE. Hver klasse modtager en aktivitetspakke med bolde og bat til frikvarteret. Skolerne har desuden mulighed for at vinde 3 x 10.000 kr. til en aktivitet på skolen.

DET ER GRATIS FOR BØRN OG UNGE AT FÅ UDLEVERET ET AKTIVITETSPAS. Hvis skolerne man går har tilmeldt ens klasse, så modtager man et aktivitetspas på skolen efter sommerferien. Hvis ens skole ikke har tilmeldt sig, så kan børn og unge selv bestille et aktivitetspas og besøge de foreninger på de udvalgte dage helt frit.

Spørgsmål omkring AKVITITETSPASSET kan stilles til Henrik Lykke på info@aktivitetspas.dk eller via telefon 31317716.

Henrik Lykke, Jyske Bank, Borgmester Mads Sørensen (V) og Sandie Eis Ravn, formand for Kultur & Fritid (A)