Vandpumpe til bil: Alt om dens funktion, fejl og skift

En bil er opbygget af en masse forskellige elementer, som alle har hver deres funktion. I dette indlæg vil vi tage udgangspunkt i vandpumpen, så du kan blive klogere på, hvad den gør, hvad der sker, hvis den fejler, og hvordan man udskifter den.

Hvad er en vandpumpes funktion i en bil?

Vandpumpen sidder i din bils motorrum og er en af de vigtigste elementer i bilens kølesystem. Uden en vandpumpe vil der ikke blive cirkuleret kølevæske rundt i motoren, som hjælper til at holde temperaturen på den korrekt. Den står derfor for, at bilen ikke overopheder.

Går din bil i stykker, hvis vandpumpen fejler?

Hvis din vandpumpe fejler og går i stykker, så er det ikke fordi din bil går i stykker med det samme. Bilens motor vil overophede, hvilket oftest vil resultere i, at den sætter ud, så du går i stå. For at starte bilen igen, så vil det være nødvendigt at få den kølet ned. Fikses vandpumpen ikke, så vil du dog opleve, at bilen blot vil sætte ud igen. Det er ikke sundt for bilens dele at overophede, derfor skal du ikke blot fortsætte, hvis du oplever ovenstående.

Et godt tip: Hvis din bil overopheder, og du ikke har mulighed for at få den hentet, så kan du tænde for varmen på fuld power. Dette vil trække noget af varmen væk fra motoren, og derved potentielt være med til at holde den i en temperatur, så den ikke går ud af sig selv længere. På den måde kan du få den hjem, så du kan få kigget på den.

Billede taget fra autodeleshop.dk

Hvordan skifter jeg en vandpumpe?

Hvis der er en mekaniker gemt i dig, eller hvis du sågar har en mekanikeruddannelse i ryggen, så kan du godt klare udskiftningen på egen hånd. Hvis du har tillid til dine evner, er det ikke så svært at udskifte en vandpumpe.

Sådan gør du:

  • Først skal du lokalisere vandpumpen. Den sidder normalt foran på motoren, nær tandremmen. Du kan evt. finde et billede på nettet, hvis du gerne vil se, hvordan en vandpumpe ser ud.
  • Når du har fundet den, skal du fjerne den gamle vandpumpe. Dette indebærer, at du skal løsne den fra motoren og afmontere eventuelle slanger eller ledninger, der er fastgjort til den.
  • Nu er det tid til at installere den nye vandpumpe. Du skal blot bolte den på plads og genmontere eventuelle slanger eller ledninger, som du har afmonteret.
  • Til sidst skal du fylde kølevæske på i bilens kølesystem, og så er du klar til at køre!

Vi håber, at dette indlæg har hjulpet dig til at forstå mere om vandpumpen i din bil, og hvad du skal gøre, hvis den svigter. Tag evt. et kig i bilens instruktionsbog for at blive klogere på din bil og dens vandpumpe.

(Annonceartikel)