Den 6. august satte Henrik Lykke kursen mod Ljubljana i Slovenien for at deltage i Europamesterskabet i badminton.
Henrik fortæller følgende på Facebook:
2 x Bronzemedaljer ved EM i Ljubljana, Slovenien. En utrolig fysisk hård uge med mange badmintonkampe er slut og med et fantastisk resultat. 66 par var med i mix og 52 par i double og så vinder jeg bronze i begge rækker. Tusind tak til mine fantastiske makkere Alan McMillan fra Skotland og Lotte Bilgrav. Jeg er glad for, at jeg fik trænet med jer begge i Skotland og i Hvidovre. Tak til alle der var med for nogle dejlige dage.
Stort tillykke til Henrik Lykke.
Udover at være aktiv badmintonspiller, er Henrik ansat som afdelingsdirektør i Jyske Bank Varde.