“Vi skal passe på ikke at overse alt det vigtige og rigtige…”

Krista Agnethe Hovedskou valgte at gå hjemme hos sine 5 børn, da de var små, og kom derfor senere i gang med en uddannelse. Og netop denne prioritering var måske det, der ledte Krista på rette spor.

I dag er hun næsten færdig med uddannelsen som psykoterapeut – en 4-årig uddannelse hos Systemisk Institut for Familieterapi (SIF), der fokuserer på individuel terapi, parterapi og familieterapi. SIF er et gammelt velrenommeret institut fra 1983, som siden 2008 har været certificeret af evalueringens institutet REFLEKTOR og Dansk Psykoterapiforening og som udbyder en uddannelse, der giver direkte adgang til en certificering efter bestået eksamen.

– Uddannelsen tager udgangspunkt i at forskellighed er berigende og at man bliver særlig kompetent, når man lader sig inspirere af forskellige terapeutiske retninger, med hovedvægten på den systemiske og narrative tankegang, forklarer Krista og fortsætter:

– Den systemiske ide, som gør op med den gamle ide om, at terapeuten er ekspert på klientens liv, men især at vores liv og problemer påvirkes af alt det vi omgiver os med, og hvordan vi forholder os til hinanden og påvirker hinanden i familien, på arbejdspladsen og i andre sammenhænge.

– I den narrative tilgang, er perspektivet at livet får mening gennem den måde, som vi fortæller om os selv og de historier andre fortæller om os; ”Jeg er så sådan en der…”. ”Han er sådan en der…”. Det bliver vores virkelighed, og ofte overser vi, at vi også er så meget andet. Den narrative tilgang er desuden kendt for at skille problemer og mennesket ad – kaldet eksternalisering; problemet er problemet og personen er personen. Når et menneske ikke identificerer sig med sit problem, bliver det meget lettere at forholde sig til hvad problemet egentlig består af og hvordan det påvirker ens liv og man får mulighed for at tage stilling til hvad man kan gøre ved sin situation, hvilket giver nye handlemuligheder som kunne være svært at få øje på før.

Udannelsen er organiseret med 8 – 9 forlængede weekender pr år med hver 30 timers undervisning fordelt på teori og metode, egenterapi og selvrefleksion, supervision i gruppe og færdighedstræning i alt knap 1000 timer. Derudover forventes det at den studerende har klientforløb, enten i privat regi eller i forbindelse med sit erhverv, hvorfra eleven modtager supervision af sin vejleder via indsendte supervisionsrapporter.

Det er således i forbindelse med dette at jeg, grundet benspænd fra covid 19 samt en sygdomsperiode, mangler nogle klientforløb til de sidste (10 stk.) af disse supervisionsrapporter, selv om jeg har bestået min eksamen, for at kunne få udleveret mit eksamensbevis og få den endelige autorisation.

Privat

Krista kom først sent i livet fik en uddannelse, da hun og hendes mand i stedet prioriterede, at Krista gik hjemme og passede parrets seks børn. Så i 2007 startede hun op med en uddannelse som sosu assistent, med en drøm om at arbejde i sygehusvæsnet, men i den sidste praktik i Børn og Unge afdelingen på et psykiatriske sengeafsnit blev Krista fuldstændig bidt af den psykiatriske verden og har sidenhen arbejdet som socialfaglig medarbejder på bosteder, først i 10 år hos Blå Kors, og nu på bostedet Grønmosegård i Ansager.

– Dette har givet mig en stor erfaring med både misbrug og psykisk sygdom, men har alle dage været meget interesseret i personen bag ”patienten eller beboeren”.  Så terapeutdrømmen startede allerede under min uddannelse i den sidste praktik i psykiatrien, hvor jeg blev nysgerrig på hvordan man bedst kan hjælpe andre som har problemer, og hvor jeg øje på at det ikke er nok at ”blot at give folk en pille”. Vores velbefindende og trivsel er afhængig af, at der er et andet menneske som ser og anerkender os for det vi er og for vores intentioner. Dette er gældende for alle, uanset om vi bøvler med store problemer som misbrug og psykisk sygdom, eller dårlig trivsel i familien, på arbejdspladsen eller i parforholdet.

 

ELEV TERAPI tilbydes

Efter at have færdiggjort en 4årig uddannelse som Systemisk – Narrativ familieterapeut, vil jeg stadig gerne træne terapisamtaler for at blive rigtig en god terapeut – øvelse gør mester.

Så har du noget som bøvler i dit liv; familierelationer, misbrug, arbejde, kører dit liv i tomgang, eller…? Sammen kunne vi undersøge nye muligheder, finde nye veje du kan gå. Mennesker er som isbjerge, hvor der skjult under overfladen, ligger sider af vores personlighed gemt; sider vi kan have brug for hjælp til at få øje på. Potentiale og værdier som vi kan trække på, således vi kan leve et liv i overensstemmelse og i harmoni med det som er meningsfuldt, vigtigt og værdifuldt for os hver især.

– Lyder det interessant?

Så send mig en uforpligtende SMS på tlf. 2367 6426 og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.

Jeg hedder Krista Agnethe Hovedskou og bor i Nordenskov (midt mellem Varde og Grindsted)