Skrivecafé på Ølgod Bibliotek

Går du med en forfatterdrøm i maven eller et ønske om at få færdigskrevet de påbegyndte kladder, der har ligget urørte hen i skrivebordsskuffen i årevis, er der plads til dig i Skrivecaféen Ølgod.

Det er både for nybegynderen og den erfarne skribent, for fællesnævneren er skrivefællesskabet og kærligheden til det skrevne ord og den gode historie. Det er i Skrivecaféen, at du vil møde ligesindede, som er klar på at heppe på dig hele vejen igennem skriveprocessen og sparre med dig, hver gang du går i stå. Det er her, du kan vende problemstillinger og modtage og give konstruktiv kritik. Husk at det ofte er i fællesskab, at de bedste idéer opstår.

Fakta

Hvor og hvornår?

Torsdag i ulige uger kl. 10-12 på Ølgod Bibliotek.

Opstart torsdag den 15. september kl. 10-12.

Ingen tilmelding.