Skulpturen peger formelt på en udvikling, der er kommet ud af kontrol

På Skansen i Varde står skulpturen “Osculating Orbits” udført af kunstneren Amalie Jakobsen (f. 1989). Skulpturen er tre meter høj og består af ovale plader i sortmalet stål, der er svejset sammen.

Sammensætningen af de elliptiske former kan tolkes som omløbsbaner, hvor planeterne er kommet ud af kurs og som følge deraf kolliderer med hinanden. Skulpturen peger formelt på en udvikling, der er kommet ud af kontrol, og repræsenterer som sådan kraftfulde billeder i tre dimensioner.

“Osculating Orbits” er et udtryk fra astrologien, hvor to baner bare rører hinanden, uden nødvendigvis at krydse hinanden.
Ordet “oskulere” betyder “kys” på latinsk, så titlen kan oversættes til “kyssebaner”, hvilket kunstneren finder ret poetisk.

Skulpturen er skænket af EDC Poul Erik Bech Fonden. Den blev opstillet i sommeren 2022 og er erhvervet gennem Gether Contemporary.

Læs mere om skulpturen på: https://www.kunstivarde.dk/portfolio-item/osculating-orbits/
Læs mere om kunstneren på: https://www.kunstivarde.dk/kunstner/amalie-jakobsen-f-1989/