Hvad er forskellen på de forskellige gymnasier og hvordan vælger du det rette?

Når man nærmer sig slutningen på folkeskolen, står alle unge overfor et vigtigt men meget svært valg. Man skal til at beslutte sig for hvilken vej i livet, som man ønsker at tage, og det kan være meget vanskeligt, da der er mange forskellige veje, som man kan vælge at gå, når det handler om at tage en uddannelse. Heldigvis er der meget information at hente.

Hvis du ved, at du vil gå i gymnasiet, vil det handle om at beslutte dig for, om du ønsker at tage en STX, HHX eller en HTX-uddannelse. Det handler ofte om at gå ud fra dine personlige interesser, da der er forskel på, hvad man lærer på de forskellige gymnasier. Valget kan være vigtigt, da det kan være afgørende for, om du kan komme ind på en den videregående uddannelse, som ud ønsker.

Gode råd til at blive klogere på dit valg af gymnasie

Der er nogle gode råd, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal tage et valg om, hvilken gymnasial uddannelse, som er den rette for dig.

  1. Tag udgangspunkt i dine interesser. Din uddannelse skal altid være et valg, som er baseret på hvad du synes er spændende. Du skulle gerne ende med et job, som du holder af og synes er interessant, så derfor skal du altid vælge ud fra interesse.
  2. Spørg dine nærmeste, hvis du er i tvivl. Nogle gange kommer man i tvivl, og derfor nytter det ikke noget at vælge tilfældigt. Prøv i stedet at forhøre dig ved dine nærmeste om, hvad de laver eller ønsker at blive, for at få noget inspiration.
  3. Tænk over, hvad der ligger i nærheden. Du er nødt til at tænke over dette, da det er vigtigt at undgå for lang distance til ens uddannelse. Hvis du stadig er hjemmeboende, kan det specielt sætte nogle begrænsninger og give en for lang transporttid.

Hvad er forskellen på de forskellige gymnasiale uddannelser?

Der er som udgangspunkt 3 typer af gymnasier, hvor det tager 3 år at gennemføre uddannelsen. STX, HHX og HTX. De skiller sig alle ud fra hinanden. STX-uddannelsen, som også bliver kaldt for det almene gymnasium, tilbyder et meget varierende udvalg af fag indenfor forskellige fagområder. Det er derfor et gymnasie for personer, som synes, at emner såsom religion, samfund og naturvidenskab er spændende.

Det er dog ikke kun STX, som har fokus på bl.a. naturvidenskab. På en HTX uddannelse er der i høj grad fokus på tekniske fag, som også indebærer naturvidenskabelige fag. En HTX-uddannelse er for dig, der interesserer dig for emner såsom fysik, kemi og naturvidenskab. Det er i høj grad personer, som drømmer om en fremtid som ingeniør, som bør overveje en HTX-uddannelse. Hvis du er mere nysgerrig på, hvad en HTX-uddannelse kan tilbyde kan dy læse mere her.

Den sidste type af gymnasium, som du kan overveje er HHX, som skiller sig en smule ud fra de to ovenstående. HHX-uddannelsen er en uddannelse, som er meget centreret om salg, marketing, forretningsforståelse og økonomi. Det er derfor en uddannelse, som er velegnet til personer, som drømmer om en fremtid indenfor marketing, salg eller finans.