Nå. Jeg er faldet ned igen. Som man siger. Efter mit hæsblæsende vredesudbrud over Dansk Melodi Grand Prix. Men jeg var altså bare så skuffet. – Og når jeg bliver sådan rigtig skuffet, så er der to veje – enten at sætte mig og surmule og rase længe og nyttesløst – ELLER – finde noget at være glad i låget over. Og jeg valgte det sidste – for det nu engang sundest.
Og skulle man være lidt trist eller vred, så må jeg da anbefale noget så enkelt som at gå ud og gå en tur. Få luft under vingerne – eller noget i den retning. Ja, det lyder måske lidt … lavtgående patetisk, men hør nu her. Vi bor faktisk det smukkeste sted i verden. Ja vi gør, og det er muligt, der sidder nogen derude, der har set grønne bakker og sneklædte bjerge og bygninger belagt med guld, men det her vilde vest – det KAN noget! Her behøver man ikke kigge langt væk for at få renset luften – i bogstaveligste forstand.
Når jeg skal ha’ blæst hovedet fri for travlhed, surhed eller irriterende banaliteter, så er der simpelthen så mange muligheder for at trave en tur et lækkert sted blot 20-25 min fra min bopæl. Hvor heldig er jeg da ikke lige?
Jeg er storfan af Vesterhavet. Året rundt. Frost i kinderne i vintermånederne og sol på skuldrene om sommeren. Jeg kan også ret gode lide området ved Kvie Sø, hvor en runde her passer lige nøjagtigt til min hunds temperament. Og de her små her&nu ture, hvor der bare skal noget hurtigt frisk luft i lungerne – jamen 1-2-3 så er man i Vardes smukke gamle sommerland, hvor jeg konstant bliver så bevæget over, at frivillige sjæle har skabt et rum for de herligste vandreture nærmest lige midt i Varde. Og Arnbjergparken ej at forglemme, hvor jeg i vinter blev så grebet af sneen på en hundeluftetur med en af mine piger, at vi ganske barnagtigt spontant lavede sneengle og hundefrøs efterfølgende. Nå ja – og Isbjerget – og Varde Å, og Nysø…
Luftkasteller kommer måske fra tid til anden ud af den blå luft, men det gør det gode humør altså også…