I 2022 har SletDet Rådgivningen i Red Barnet modtaget næsten 2.000 henvendelser om digitale krænkelser. Det er det højeste antal på et år og på niveau med forrige år. Især piger rækker ud efter hjælp, og det vækker bekymring for, om drenge udsat for digitale krænkelser får den hjælp, de har brug for. De mange henvendelser viser det store behov for, at sikre finansieringen af SletDet Rådgivningen.
”Der er nogle hackere, der har fundet nøgenbilleder på min telefon. De truer med at sende billederne til alle, jeg kender, hvis jeg ikke giver dem penge.”
”Der bliver delt videoer af mig på en privat Instagramprofil, der hedder noget med sladder. De spreder åbenbart også rygter om mig. Jeg har lige fået det at vide af en veninde. Kan I hjælpe med at få videoerne fjernet?”
”For en måned siden var jeg til en fest, hvor jeg fik lidt for meget at drikke. Jeg endte med at have et blackout, men jeg kan huske, at jeg smed trøjen foran en gruppe af drenge. Drengene har så taget billeder af mine bryster. Jeg har hørt fra flere, at nogle af drengene stadig har dem. Ved ikke hvad jeg skal gøre?”
Sådan lyder nogle af de henvendelser, som SletDet Rådgivningen i Red Barnet har modtaget i løbet af 2022. Sidste år modtog rådgivningen i alt 1.980 henvendelser, og det er det højeste antal på et år og på niveau med året før.
Næsten en tredjedel af de personlige rådgivninger hos SletDet i 2022 drejede sig om seksualiserede digitale krænkelser som for eksempel ufrivilligt at få delt et nøgenbillede. Andre henvendelser drejede sig om afpresning, digital mobning og grooming.
Digitale krænkelser er hverdag for mange unge
SletDet Rådgivningen er Danmarks eneste professionelle rådgivning, der giver specialiseret hjælp til børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser. Og Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, glæder sig over, at så mange sidste år rakte ud til rådgivningen og fik hjælp. Selv om det høje antal også bekymrer.
– Ingen børn skal gå alene med det, hvis de oplever digitale krænkelser. Det kan ødelægge et helt ungdomsliv, hvis det ikke bliver stoppet, og børn og unge skal heller ikke bare acceptere, at hadefulde beskeder og krænkende billeder er en del af hverdagen online. Derfor er det godt, at så mange kontakter SletDet, siger Johanne Schmidt-Nielsen og tilføjer:
– Desværre ved vi også, at behovet for hjælp er massivt, og at alt for mange går alene med det. Jo mere vi fortæller børn og unge om, at der findes en professionel og specialiseret rådgivning som SletDet, og hvad den kan hjælpe med, jo flere kontakter os. Digitale krænkelser er ikke et problem for nogle få – det rammer børn og unge bredt.
Hun henviser til, at Red Barnet sidste år offentliggjorde en undersøgelse foretaget af Rambøll, der viser, at hver anden ung mellem 13 og 17 år, og hvert tredje barn mellem 9 og 12, år har oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år.
Risiko for at drenge ikke får hjælp efter digitale krænkelser
Både børn og unge, forældre og fagpersoner, som lærere og pædagoger, kan kontakte SletDet Rådgivningen. Langt de fleste af henvendelserne omhandler piger. 70 procent af de sager, hvor kønnet på den digitalt krænkede er kendt af rådgivningen, drejer sig om piger, mens kun 30 procent handler om drenge.
Helt så skæv er kønsfordelingen dog ikke, hvis man ser på omfanget af digitale krænkelser. Ud af de børn og unge, som har oplevet en digital krænkelse, er 59 procent piger og 41 procent drenge. Det fremgår af en undersøgelse, som Red Barnet offentliggjorde sidste år.
Det overrasker ikke Carina Ringive, der er rådgiver på SletDet, at især piger søger hjælp. De er generelt mere vant til at tale om personlige oplevelser og derfor ofte overrepræsenterede i henvendelser til rådgivninger. Men hun understreger, det er vigtigt at have et fokus på drengene, som kan have sværere ved at søge hjælp.
– Alle børn og unge – uanset køn – har ret til støtte og rådgivning, hvis de er blevet krænket online. Der har i flere år været fokus på digitale krænkelser som noget, der rammer piger, men det billede skal vi have nuanceret. Ellers bliver det svært for den enkelte dreng at stå frem og sige, at han har oplevet noget ubehageligt og har brug for hjælp. Sådan skal det ikke være. Det arbejder vi også for at ændre i SletDet Rådgivningen med fx vores oplysningskampagner, siger Carina Ringive.
Finansieringen af SletDet er uafklaret
Siden 2016 har SletDet hjulpet børn og unge, der har fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller videoer på nettet uden samtykke, eller som har oplevet andre ubehageligheder online. Gennem årene har antallet af henvendelser været støt stigende.
I 2022 var der i over end en tredjedel af de personlige rådgivninger brug for mere end en enkelt samtale, og i næsten hver femte af de personlige rådgivninger har SletDet kontaktet sociale medier på vegne af brugeren for at få slettet materiale.
SletDet Rådgivningen er finansieret af offentlige midler, som med den midlertidige bevillingslov er forlænget til første kvartal af 2023. Fra april er størstedelen af rådgivningens finansiering uafklaret.
Fakta: Stigende antal henvendelser til SletDet Rådgivningen
– 2022: 1.980
– 2021: 1.974
– 2020: 1.319
– 2019: 707
– 2018: 277
– 2017: 417
– 2016: 326
Fakta: Det handler henvendelserne om
I 945 af de 1.980 henvendelser til SletDet i 2022 var der tale om personlige rådgivninger. Den primære årsag til disse henvendelser fordeler sig således:
– Seksualiseret digital krænkelse (fx ufrivillig deling af et nøgenfoto): 31%
– Tekniske funktioner/regler på sociale medier: 8%
– Bekymring om krænkelse: 8%
– Skoleopgave: 8%
– Hacking: 7%
– Trusler/afpresning (ikke seksuelt indhold): 6%
– Mobning: 6%
– Spørgsmål om lovgivning/rettigheder: 4%
– Grooming: 3%
– Offline problematik: 2%
– Falsk profil: 2%
– Chikane/stalking: 2%
– Konflikt/skænderi: 1%
– Andet: 16 %