Søndag aften ventede der 64 gæster på Von Lügenhals en ganske uforglemmelig smagsoplevelse.
Her har man samlet 6 af landes bedste kokke og inviteret dem ind som gæstekokke i køkkenet på Von Lügenhals.
Og der er tale om en menu fra øverste hylde fra en gruppe af passionerede og erfarne kokke fra hele Danmark.
– Vi startede kl. 17.00 med velkomstbobler, hvor kokkene stod klar til at tage imod gæsterne, fortæller bestyrer Bo Rasmussen, da vi lægger vejen forbi i et forsøg på at fange lidt af “nerven” i køkkenet.
Gæsterne fik en præsentation og herefter rundttur i kunsthaven og Boderne, for at slutte af i pavillonen, hvor der var smukt dækket op.
– Hver kok står for en “snack” og en ret – og gæsterne vi derfor blive præsenteret for 6 snacks og 6 retter med tilhørende vinmenu, forklarer Bo Rasmussen.
Aftenen rundes af med kaffe/the, hjemmelavede fyldte chokolader og kage.
(Artiklen fortsætter under foto)
Der vil udover den udsøgte menu og vinmenu også være lejlighed til at hilse og tale med gæstekokkene i en afslappet atmosfære under hele middagen, og som ekstra lille detalje er der goodiebags til alle.
– Vi har i den grad glædet os kejserligt meget til denne aften – og til at give gæsterne en kæmpe oplevelse, lyder det med et smil fra Bo Rasmussen, inden han sætter kursen mod køkkenet.
De 6 kejserlige gæstekokke er:
Peter Yung, Bryan Francisco, Mads Dalsborg, Lasse Starup Petersen, Yves Le Lay og Kristian Wendell samt Von Lügenhals’ egen køkkenchef Rene Aggerbjerg Nikolajsen.
Peter Yung, Bryan Francisco, Mads Dalsborg, Lasse Starup Petersen, Yves Le Lay og Kristian Wendell samt Von Lügenhals’ egen køkkenchef Rene Aggerbjerg Nikolajsen.
Fik du læst…?