Nå da da. Nu er METOO i vælten igen. For hulan det er noget rod. Godt det ikke er mig, der skal rydde op i det.
Det er godt nok noget af en balancegang, det der “nappen i numse”, lidt for langt kram og “øreslikkeri” – fordi – hvornår er det akut ret upassende venlighed, og hvornår er det totalt klamt? Og hvem bestemmer, hvornår det er hvad?
HVIS det nu var mig, der skulle lave nogle gældende regler, og det er det jo heldigvis ikke, fordi det ville blive noget omfattende noget, – men så ville jeg sige BRUG DIN SUNDE FORNUFT – mærk efter. Og det er jo en slatten regel, men så alligevel.
Langt de fleste ved det jo godt. Vi kender reglerne – og ved vel også, hvem vi må give et ekstra klem, og hvornår et håndtryk bare er bedre end et klask i røven. Og det er det faktisk langt de fleste tilfælde – som i altid. Ganske som når en chef-dame stikker hånden langt ned i buksen på en mand på arbejdspladsen som hverdags-hilsen – så er det altså heller ikke passende, vel?
Jeg kan ikke ryste de vilde historier op om METOO for mit eget vedkommende, men det er vel en kombi af, at jeg ubevidst – og bevidst – er temmelig tydelig i eget kropssprog og egne grænser. Og så er jeg uhyre sjældent i situationer, hvor det er aktuelt. Måske er jeg heller ikke lige typen..? De få gange, jeg har oplevet en sjofel herre gå over grænsen – for år tilbage i øvrigt – har vedkommende efterfølgende ikke været i tvivl om, at det der var en skidt ide. MEN når det er sagt, så bliver jeg trist, hvis hele dette (nødvendige) fokus-scenarie afstedkommer en angst for at turde vise ren venlighed.
MEN når det kommer til det her, hvor det grundlæggende handler om magtdemonstration – som oftest ses på arbejdspladsen, så bliver jeg gevaldig vred. Når jeg hører om mænd (og kvinder i øvrigt), der sender sjofle beskeder eller gramser løs i overbevisning om, at det er ren og skær indbildsk venlighed, så ved vi jo godt, det er helt skævt, ikke? Og så skal der saftsuseme handles!
Og det er faktisk fuldstændig ligegyldigt, om det er mænd eller kvinder, der sidder med hånden i skødet hos en frustreret desorienteret bordherre/dame. – Egentlig bare – stop! Uanset hvilket af de 50 køn, man så tilhører (?!)
Opfør dig ordentligt – mærk efter – sig fra.
Det er aldrig (!!) din skyld. Uanset hvilket tøj, man går i, hvor mange glimt man har i øjet, om man er praktikant, souschef eller ungarbejder, eller hvor høflig man er, så burde det ALDRIG indbyde til sjofelheder, der går over grænsen.
Sig fra – gå til chefen – italesæt – bloker vedkommende på sociale medier – ikke blot for din egen skyld, men også for dem, det måtte møde fjolset fremadrettet.
MEN vend også blikket indad – vi må ALDRIG blive hysteriske og trampe rundt i sko, der klemmer. Så bliver samfundet alt for fersk og sterilt.
Balancegang – sund fornuft – jeg tror på det.
Giv det lige videre…!