Naturparkuge: Filsø, Svampejagt og Lerdueskydning

Naturparkuge 2023: Fra 16.-18. oktober fejrer vi Naturpark Vesterhavet fra Blåvands Huk og hele vejen op til Nymindegab – kom og vær med!

Hermed program for onsdag d. 18. oktober:

10.00-13.00 Filsøs fugle-, dyreliv og historie

Mød Jonas/NaturNørd og Lena fra NaturKulturVarde ved skolestuen, hvor de fortæller om Filsøs fantastiske dyreliv. Ved dette arrangement er fiskeforbuddet i Filsø ophævet, når I sammen med Jonas og Lena tager på kriblekrabletur ved søbredden. Vi vil se, hvor mange forskellige arter, vi kan finde i denne fantastiske sø. Grej kan lånes af naturvejlederen. Forbered jer på nogle spændende og sjove timer.

I Skolestuen kan du lave fuglekunstværker. Her er der silhuetter af fugle, som du kan farvelægge. Gitte er klar med inspiration eller en hjælpende hånd.

Gå ad Dæmningsvejen til Langoddetårnet, hvor du kan møde Karin og Sven fra Dansk Ornitologisk Forening. Karin er en ivrig fuglefotograf og ligesom Sven er hun også fugletæller ved Filsø. De fortæller om fuglearterne og fuglelivets udvikling siden Filsøs genopretning i 2012.

Tilmelding: Ingen
Alder: 
Børn ifølge med voksne
Mødested
: Filsø Skolestue, Kærgårdvej 14B, 6854 Henne

Mød Henrik, som er lokal naturparkguide, i Peterholmstårnet. Her vil han fortælle om krondyrene ved Filsø, hvad de lever af og den fascinerende brunsttid.

Tilmelding: Ingen
Alder: Børn ifølge med voksne
Mødested: Peterholmstårnet, Parkering på P-pladsen Nørre Enge

12.30-14.30 Find naturens guld: Svampejagt

Tag på Svampetur med de Lokale Guider Mathias og Karen. Begge guider har et stort kendskab til svampe og vil vise, hvor man finder de forskellige spisesvampe. Efter turen er der gennemgang af indsamlede svampe på Blåbjerg Flugtskydningsbanen, hvor Karen og Mathias fortæller om svampenes egenskaber og smage.

Tilmelding: Ingen
Alder: 
Børn ifølge med voksne
Mødested
: Parkeringspladsen ved Blåbjergstenen, Himmelvejen, 6830 Nr. Nebel

14.00-16.30 Åben Skydebane hos jægerne

Tilmelding: Ingen
Alder: 
Børn ifølge med voksne
Mødested: Blåbjerg Flugtskydning, Strandvejen 182, 6854 Henne

Jægernes bålmad
Jægerne tænder bål og viser, hvordan man skinder og parterer et krondyr. Jægeren Bjarne laver smagsprøver af krondyr

Oplev en jagthund i aktion
Jægerne viser, hvordan en hund trænes til jagt. Schweisshundeførerne giver en opvisning af spor og demo af schweisshunde og fortæller, hvordan nødstedt vildt håndteres.

14.00-16.30 Åben Skydebane hos jægerne

15.30-16.30 Prøv lerdueskydning

Jægerne inviterer til lerdueskydning, hvor to instruktører hjælper dig godt i gang. Der skydes med haglgeværer, som stilles til rådighed af Blåbjerg Flugtskydningsbane. Lerdueskydning bruges både som sportsskydning, men også som træning til sneppe- og andejagten.

Der er tre-fem lerduer per person.

Mårhundejagt
Hvordan jager man mårhunde og hvorfor er de uønsket i den danske natur? Mårhunde jages typisk om natten og jægerne viser, hvordan man gør.

Hør et jagthorn
Jægerne blæser til jagt og fortæller om de forskellige stykkers betydning

Spørg en jæger
Hele dagen vil der være jægere, der fortæller om deres lidenskab for jagt og glæden ved at være i naturen.

Er du tørstig?
Få stillet tørsten i jægernes kiosk.

14.00-17.00 Guidet cykeltur med lokal naturparkguide

Kom med på en cykeltur i området mellem Filsø og Grærup og lyt til fortællinger om, hvordan havet, sandet, vinden og befolkningen har formet det landskab, vi ser i dag.

Fortællingerne omhandler bl.a. Filsøs historie og udvikling, de tilsandede egetræer, det øde klitlandskab, sandflugt, plantagerne og området omkring Grærup Langsø. Turens længde er ca. 20 km.

Medbring gerne eftermiddagskaffen og evt. kikkert.

Tilmelding: Tilmelding senest 16. okt. til Peter Voetmann på 40498820 eller fam.voetmann@mail.dk
Alder: 
Børn ifølge med voksne
Mødested: P-pladsen ved Nørre Enge, Kærgårdvej 6A, 6840 Oksbøl. Turen starter kl. 14.00 og slutter samme sted senest kl. 17.00.