“Grundlæggende er AI lidt kedelig…”

På 10iCampus er ChatGPT på dagsordenen. I ugens første tre dage skal eleverne reflektere og debattere mulighederne med AI. Og det er en stor flok særdeles engagerede elever, vi mødte tirsdag formiddag.

“Jeg bruger allerede AI nu i min hverdag, til lektiehjælp. Og det gør jeg, fordi det er meget smartere end Google. Man kan stille helt konkrete spørgsmål og så får man helt konkrete svar – det er smart. Men man skal også huske at dobbelttjekke, det er ikke ALT, AI har styr på. Jeg synes ChatGPT giver mere sammenhængende information, og så er den forbløffende hurtig! Jeg brugte for eksempel AI til at søge efter en opskrift på chokoladekage, og den fandt den bedste!

I forhold til dette projekt, hvor vi arbejder med AI i forhold til et advokatfirma, så tænker jeg, at man som advokat vil kunne drage nytte af den hurtige feed back, AI giver, og hvis firmaet har kunder fra udlandet, så er AI fænomenal til oversættelse – i forhold til Google, der ikke virker optimalt. 

Grundlæggende finder jeg faktisk AI lidt kedelig og det er ikke noget, jeg ser mig selv arbejde med som sådan. Men det er smart i forhold til at søge fakta til skoleopgaver. Men nu må tiden vise, hvor meget AI kommer til at få indflydelse på os som mennesker.”

– Nico, 10iCampus

 

Om projektet: Tværfagligt projekt i samarbejde med ProVarde, 10iCampus, Verdensmålshuset og Kirk Larsen & Ascanius
Dette tværfaglige projekt repræsenterer et spændende samarbejde mellem ProVarde, 10iCampus, Verdensmålshuset og Kirk Larsen & Ascanius, der har til formål at udforske potentialet ved at integrere ChatGPT i advokatfirmaets daglige arbejde. Med fokus på innovation, ansvarlighed og etik skal projektet inddraget 120 engagerede elever og lærere i en tre-dages workshop i uge 3 på 10iCampus i Varde.

ChatGPT hos Kirk Larsen & Ascanius
Kirk Larsen & Ascanius ønsker at medvirke til at brugen af ChatGPT giver så mange positive muligheder som muligt for nuværende og kommende generationer. Her tror man på, at ChatGPT er lige så revolutionerende som internettet og IPhone – det vil blive en kæmpe gamechanger!
Kirk Larsen & Ascanius har i november 2023 ansat en AI-projektudvikler som kigger ind i mulighederne med de forskellige sprogmodeller og anvendelsen i deres daglige arbejde. De vil meget gerne videre af dette spor og håber at det på sigt kan effektivisere deres ydelser.
Med fokus på både de muligheder og udfordringer som ChatGPT kan give, vil Kirk Larsen & Ascanius gerne høre unges overvejelser, tanker og ikke mindst konkrete ideer til en god sund måde at anvende ChatGPT.

Udfordringen:
Hjælp Kirk Larsen & Ascanius med at være advokater i en digital tidsalder og fremtid, hvor de ønsker at få det bedste ud af denne revolutionerende opfindelse.
Hvis man bruger ChatGPT i det daglige arbejde i advokatfirmaer – hvad ser I da udfordringer og muligheder? Hvor kan den være en stor hjælp og hvor kan den give problemer?
Hvordan vil man i fremtiden potentielt kunne mærke hvis Kirk Larsen og Ascanius bruger ChatGPT på en succesfuld måde? Hvad har de gjort?
Projekt repræsenterer ikke kun en mulighed for at optimere advokatfirmaets ydelser, men også en platform for refleksion, innovation og samarbejde på tværs af sektorer. Med en solid forståelse af ChatGPT´s potentialer og risici får Kirk Larsen & Ascanius og projektets deltagere banet vej for en ansvarlig og progressiv anvendelse af kunstig intelligens i advokatverdenen. Fremtiden vil vis hvordan dette projekt kommer til at forme Kirk Larsen og Ascanius digitale rejse og bidrage til en bæredygtig udvikling inden for advokatbranchen.