Massiv aktivitet i Varde Fritidscenter

Man var ikke i tvivl, hvis man gæstede Varde Fritidscenter i denne uge.

Den stod i håndboldskolens tegn! Her var 62 børn og unge mødt op til ikke blot aktiv håndboldtræning, men også massiv hyggeligt samvær.

“Det har bare været SÅ sjovt, og SÅ godt, men nu er jeg træt,” siger en af de aktive håndbolddrenge, Mathias Æbelø, om det netop overståede arrangement.

Fredag mødtes flokken ved Brorsonskolen, hvor alle overnattede til lørdag som en festlig afslutning på et par dejlige og nok lidt hårde dage.

Håndboldskolen på Varde Fritidscenter er en tilbagevendende begivenhed, der altid er god opbakning til blandt de mange spillere.

hb2

hb1