Det oser af forår – solen skinner – kalenderen siger sommertid, og det skal fejres.
Vardes Handels Malene Wonsbek er klar med aktiviteter for alle aldre. Fredag spiller Varde Garden op i byens gader fra 16.00-17.00, så her er med garanti masser af stemning, hvad enten du er på en fredagsshoppetur eller skal nyde en kold øl på cafeerne i byen.
Lørdag er der livemusik i gågaderne fra 11.30-13.30, og så kan du deltage i forårsmarked arrangeret af lokale iværksættere, i Vestergade 7 i gågaden, fra 10-16.
Maskotten Varha deler kram og snolder ud 10.30-11.30, og så er det måske NU, du skal gå i det kreative hjørne og lave et gækkebrev. Afleverer du det i en af butikkerne, cafeerne eller restauranterne i Varde, deltager i lodtrækningen om et 3 kg tungt chokoladeæg. Aflever senest d. 19. april….

