Sikke dog et drama… Open Air eller ikke Open Air. Bøgescene eller ikke Bøgescene. To dage eller ikke to dage. Afspærret eller ikke afspærret…
Prøv at tænk, hvis man kunne tage AL den energi, der er blevet brugt på at diskutere og kritisere – og omprogrammere til positiv tale. Sådan BUM.
Men hov, VAR der egentlig ikke det der alligevel skete? På magisk vis? Da først fredagen var skudt i gang, så skete det jo. Alle verbale skybrud var overtaget af solskin i såvel bogstavelig som overført betydning.
FESTEN VAR MED ANDRE ORD I GANG!
Og hvilken fest. Open Air gjorde det igen. Så stod man der med sin fadøl og skrålede med på Byens Bedste Bryster, og mødte alle dem, der bare er så hyggelige at stå der og drikke en uformel teenage-slush-ice sammen med nede i parken.
Og gåsehuden lod da heller ikke vente på sig, da mørket brød frem og nutidens lighter i form af tændte mobiltelefoner bragede frem op langs bænkene – sikke et syn – sikke en stemning !
Fordi Varde kan! Vi kan mødes, feste og synge, snakke og danse på bænkene – så hele parken gynger. Varde kan, fordi vi vil! Og ikke mindst fordi muligheden er der!
Jooh – måske skal der nytænkes – og måske skal der støves lidt af og finpudses. Men Open Air MÅ bestå – det er en institution i Varde – de færreste vel vil være foruden. Når alt kommer til alt….
VI SES TIL NÆSTE ÅR – WUP WUP!!!!
