Vinderen af Årets Frivillig 2023 blev Jette og Marinus Poulsen fra Horne 4H
Jette og Marinus hjælper børnene med at komme helt tæt på naturen med parrets egen 4H have, og de underviser børnene i mad, natur, dyr og håndværk.
I torsdags var de frivillige sociale foreninger i Varde Kommune inviteret til det årlige fællesmøde for foreningerne og til fejringen af Frivillig Fredag.
Aftenen bød blandt andet på et oplæg fra sidste års vinder af Årets Frivillig, Nelli Arnth, samt kåring af Årets Frivillig 2023.
På Frivillig Fredag fejrer vi frivilligheden og hylder de frivillige, der yder et kæmpe stykke arbejde og gør en forskel.
Stor tak til alle frivillige, der lægger tid og kræfter i frivilligt arbejde
Endnu en gang stort tillykke til Jette og Marinus