Ræs afsted som en ægte cykelstjerne i Varde

Spænd cykelhjelmen og sus afsted på cyklen, når Danmarks sjoveste og største cykelløb for børn, Kids Tour, endnu en gang kommer til Varde lørdag d. 18. juni 2022.

Der skal trædes i pedalerne, når Danmarks sjoveste og største cykelløb for børn kommer til byen for anden gang. Varde er en af i alt 18 værtsbyer for cykelbegivenheden, Kids Tour, der byder børn i alderen 3-10 år og deres forældre velkommen til en dag fyldt med cykelsjov og aktiviteter for hele familien.

Ruten er 1 km lang, og børnene cykler ruten forskellige antal omgange alt efter deres alder. Børn i alderen 3-4 år kører 2 omgange, børn i alderen 5-6 år kører 3 omgange, børn i alderen 6-8 år kører 4 omgange, og børn i alderen 9-10 år kører 6 omgange. Udover cykelløbet vil der hele dagen være aktiviteter og underholdning på pladsen. Besøg fx Trafiklegepladsen og få et personligt cykelkørekort, lav din egen sunde snack med OTA Solgryn og Solknas, deltag i konkurrencer, lær om førstehjælp i Førstehjælpsskolen, prøv de sjove aktivitetsbaner, Jordans skummund og meget mere!

“Vi glæder os til, at Kids Tour igen kommer til Varde. Kids Tour er garant for en sjov dag for børn med fokus på bevægelse og trafiksikkerhed. Det er fantastisk, at vi kan skabe en fest i byen og samtidig støtte et godt formål”, siger Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune.

Mere bevægelse i børns hverdag
Danske børn bevæger sig generelt for lidt, og netop den udvikling er noget, Kids Tour vil være med til at vende. Ved at deltage i Kids Tour lærer børnene om trafiksikkerhed, samtidig med at de dyrker motion. Arrangementet er derfor både lærerigt og en oplagt mulighed for at få mere bevægelse ind i barnets hverdag, mener Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden:

”Med Kids Tour kommer børnene ud og mærker glæden ved at motionere og være aktive sammen på en sjov måde. I Børneulykkesfonden ønsker vi, at flere børn benytter cyklen som transportmiddel, og så er det jo ekstra sjovt at komme ud på cyklen i år, nu hvor Tour De France lægger vejen forbi Danmark. Vi håber, at cykelarrangementer som dette kan være med til at få flere børn til at opleve glæden ved at cykle”.

Det støtter du op om
Kids Tour arrangeres i samarbejde med Momentcph og Børneulykkesfonden. Hyundai, Jyske Bank og Novo Nordisk er hovedsponsorer på cykelløbet. Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden, for bl.a. at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken.

Vigtig info

  • Kids Tour kommer til Varde lørdag d. 18. juni 2022.
  • Alle tilmeldte børn får et startnummer, en goodiebag fyldt med lækkerier og en medalje, når målstregen er krydset.
  • 10.00 åbner eventpladsen. Starttiderne for cykelløbet er kl. 12.00 for 3-4 år, kl. 12.30 for 5-6 år, kl. 13.00 for 6-8 år og kl. 13.30 for 9-10 år.
  • Der vil før, under og efter løbet været forskellig underholdning og aktiviteter for børn i start- og målområdet.
  • Prisen pr. barn er 75 kr.
  • Læs mere og tilmeld dit barn på kidstour.dk

 

Fotos: Momentcph.