… Men åbner op igen i nye rammer og med bedre plads til kultur, oplevelser og fællesskab.
Mandag d. 10. august og tre uger frem lukker Agerbæk Bibliotek, da biblioteket skal pakkes i kasser og flyttes over på skolen, så det står klar til åbningen af det nye kombi-bibliotek d. 31. august.
Agerbæk Bibliotek afløses i denne periode af Biblioteksbussen, som holder på skolens parkeringsplads onsdage 12/8, 19/8 og 26/8 i tidsrummet 18.45-19.30.
I ugerne 33, 34 og 35 kan du bestille bøger på hjemmesiden og app’en ’Biblioteket’ til selvbetjent afhentning i skolens aula, og du kan aflevere samme sted.
– Vi glæder os til at byde velkommen til det nye Agerbæk Bibliotek.