Art elta slår dørene op for kunst-julestue

På Vestervold 30 har Elsebeth Lauridsen for nylig slået dørene op for Art Elta – et galleri med egne kunstmallerier samt malerier og bronzefigurer fra gæsteudstillere.
Mange husker utvivlsomt Elsebeth Lauridsen fra Elta Foto i Nørregade, men nu er kameraet erstattet med palet og pensel.

– Det er alligevel nogle år siden, jeg begyndte at male, og jeg åbnede også galleri i Henne, der var særdeles velbesøgt igennem en årrække. Nu er jeg flyttet tilbage til Varde, og derfor har jeg fået lyst til at åbne mit galleri her i byen, lyder det fra Elsebeth Lauridsen.

– Der er flag og skilt ved indgangen på Vestervold, og man skal endelig kigge indenfor d. 2. december mellem kl. 11.00 og 15.00. Jeg sørger for lidt godt til ganen, smiler Elsebeth.

Der vil fremadrettet være dage, galleriet holder åbent, og de endelige åbningstider kan man finde på  galleriets Facebookside (indsæt link). Som udgangspunkt er der åbent alle dage efter aftale – ring på tlf.: 51 55 55 73