Bibliotekets forhal er lukket fra 13. til 20. november

Varde Bibliotek: Vi skal have lagt nyt gulv i forhallen på biblioteket og det betyder, at vi er nødt til at holde forhallen lukket den kommende uges tid. Det betyder flere ting.
1. Du skal benytte Torveindgangen, når du skal på biblioteket. Fortvivl ikke over trapperne – der er en ringklokke til at kontakte personalet, hvis du er gangbesværet eller på anden vis forhindret i at benytte trapperne.
2. Børneafdelingen og toiletterne kan kun tilgås via elevator
3. Aflevering foregår på låneautomaterne i henholdsvis voksen- og børneafdelingen eller ved personalet
4. Biblioteket holder lukket for ubetjent adgang og har følgende midlertidige åbningstider:
Mandag til fredag: 8-18
Lørdag 10-14
Søndag lukket
Bare rolig, hele bibliotekets personale står alle sammen på spring for at hjælpe jer, så det kommer til at glide så smertefrit som muligt. Har du spørgsmål? Så stil dem endelig her i kommentarfeltet
/Anne Sophie, Varde Bibliotek