Billedaften i Ansager

Billedaften på arkivet i dag, tirsdag kl. 19.00

Man ser nærmere på nogle af billederne fra udstillingen på plejehjemmet til Arkivernes Dag.

Vi fik et væld af oplysninger ved udstilling på plejehjemmet den 11.-12. november; oplysninger som vi nu er ved at bearbejde. Nogle af billederne på udstillingen vakte særlig interesse fx det viste skolebillede fra 1954. Vi vil gerne i fællesskab have sat navne på så mange af børnene i skolegården som muligt. Vi håber på hjælp til dette og flere andre billeder, fortæller Karsten Masen fra Ansager Lokalhistorisk Arkiv.

Billedaften tirsdag den 6. december kl. 19.00 på Ansager Lokalhistoriske Arkiv, Stationsvej 3, Ansager.

Kaffe med kage 20kr.

Kilde: Ansager Info