Bjørn K holder blomstrende jubilæum

Det er 10 år siden, Bjørn slog dørene op for sin butik på Tarp Hovedvej 70.

Bjørn K Blomster er drevet af Bjørn Karstensen, der er vokset op på Vester Bryndum Gartneri og uddannet gartner. Vester Bryndum Gartneri blev drevet af hans forældre Ellen og Christen Karstensen.

– Vores idé med opstarten af en butik ved siden af produktionen, var at give detailkunderne en mulighed for at købe friske planter direkte fra gartneriet udenom mellemled. Dette giver kunderne mulighed for at få friske varer til skarpe priser, fortæller Bjørn, der i dag, 10 år senere, kan byde kunderne indenfor til et 5000 m2 havecenter.

50 % på alt

– Vi markerer jubilæet med et bragende tilbud i form af 50 % rabat på hele butikken i 10 dage – så kom frisk, vi har masser af spændende og flotte planter og blomster, og der skal gerne være plads til, at julen flytter ind i uge 43, smiler Bjørn.

Tilbuddet gælder fra d. 13. oktober til og med d. 23. oktober.

Vidste du i øvrigt…

… at du på http://bjornkerhverv.dk/ kan bestille frugt og planteservice? Det vil sige, du kan leje planter til kontoret, ligesom du kan bestille en fast frugtordning…