Det Blå Gymnasium 3. bedst

Det Blå Gymnasium i Varde er nu Danmarks tredje bedste til social entreprenørskab!

Det fortæller de på deres Facebookside, hvor man kan læse følgende:

Innovationsklasserne 1a1 og 1a2 har afsluttet deres projekt i social entreprenørskab, hvor de arbejdede med en social idé i lokalområdet. Fem af grupperne blev udvalgt til den landsdækkende finale, hvor de præsenterede deres idé online for et dommerpanel.
Det var en rigtig god oplevelse, og Laura, Mia og Karoline fra 1a2 kom på en fornem 3. plads med deres idé om samarbejde mellem børnehaver og plejehjem – sådan, INNO!!!