Børnenes Udstilling 2024 på Varde Bibliotek

Så er det tid for Børnenes Udstilling igen. Temaet for BU24 er ’Frem med fantasien’, og udstillingen er dedikeret den lokale maler Otto Frello, som kunne være blevet 100 år i 2024.
Alle skoler og dagtilbud i Varde Kommune kan deltage og vi glæder os meget til at modtage alle de fine og finurlige værker, som børnene og eleverne har arbejdet med. Deres kreative påfund skaber hvert år en helt særlig atmosfære i udstillingslokalerne på Museum Frello og i børneafdelingen på Varde Bibliotek. Så husk at lægge vejen forbi og se udstillingen, der sprudler af børnenes gå på mod og skaberglæde!

Udstillingen er åben i perioden fra d. 25. januar til d. 10. marts 2024 på Museum Frello og Varde Bibliotek.

Der er fernisering i Salonen på Varde Bibliotek torsdag d. 25/1 kl. 17.00, hvor alle er velkomne – store som små.

Der vil være åbningstale ved udvalgsformand for Kultur og Fritid Sandie Eis Ravn, musik ved elever fra Musik- og Billedskolen og selvfølgelig også noget godt til ganen.

Bagefter er der fri adgang til hele udstilling.

Ferniseringeren og udstillingen er åbent for alle – ingen tilmelding nødvendig.