Borgmesterkandidat, ”bonderøv”, kulturkæmper og leverandør til Kongehuset

Kunne du kende ham på billedet?

Billedet viser såmænd en 13 år gammel Mads Sørensen….

 

– Venstres Borgmesterkandidat byder på et alsidigt CV

Portræt: ”Den gør ikke noget”. Ved siden af Mads Sørensen står en forholdsvis stor brun labrador og tager imod, og med den logrende hale, ser Frede nu heller ikke særlig faretruende ud.

Mads er bosat midt i Sig, i et smørhul, som han selv beskriver det. Morgenkaffen er med i hånden, når han spadserer til spinning kl. 5 om morgenen henne om hjørnet, og overfor ligger såmænd byens hotel.

– Det er lige blevet solgt, det er dejligt for byen, lægger Mads Sørensen ud, inden kaffen skænkes.

Mads har et CV, der byder på lidt af hvert. Mange forbinder nok uvilkårligt Mads med Varde byråd, mens andre bedre kender Mads som minkavleren på Lykkebjerg.

Det vender vi tilbage til.

Mads er oprindelig født og opvokset i Alslev i villaen på Korshøjvej, og da han var 7 år og en glad skoledreng på Alslev Skole, købte forældrene en mindre landejendom i Sig, senere kendt som Lykkebjerg Mink.

– Mine forældre var startet med 100 tæver på Torrupvej i Alslev, men drømte om at starte op selv. Muligheden bød sig i Sig, fortæller Mads.

– Vi startede stille og roligt op, og da jeg overtog minkfarmen i 2005, var farmen på 2000 tæver. Siden gik det stærkt og efter en lang række udvidelser, blev Lykkebjerg Mink til kommunens største minkfarm med 10.000 tæver, og vi beskæftigede i perioder op til 20 medarbejdere.

Som ung knægt var Mads da heller ikke i tvivl om, hvilken vej, han skulle gå, og efter 10.klasse startede han uddannelsen som landmand, i første omgang indenfor grisebesætning.

– Jeg er ved flere lejligheder gennem årene blev kaldt en bonderøv – og ja, det er jeg nok, en bonderøv, og det er jeg faktisk rigtig stolt af. Mine fødder er plantet godt i en jyske muld!

Som færdiguddannet blev den unge landmand enig med en kammerat om, at de skulle ud og opleve verden, inden alting blev ”for sat”.

Mads Sørensen sammen med sine to søstre.

På rejseeventyr

– Det er noget af det bedste, jeg har gjort! Det var et eventyr over 6 måneder, og oplevelser, jeg er taknemmelig for at have fået med, fortæller Mads. Han rejste i blandt andet Singapore, Laos, Thailand, Indonesien og sluttede af i Australien.

– Det lærte mig rigtig meget. Det her med, at hvis man møder folk med et åbent sind, så fører det noget positivt med sig. Alle har et eller andet at byde på. Jeg mødes stadig med Tommy, min rejsemakker, og vi bliver aldrig færdige med at tale om den rejse… ”kan du huske dengang da…”, smiler Mads, der klart anbefaler alle unge at drage på en eller anden form for eventyr ud i verden, inden de slår sig helt ned.

 

Leverandør til Kongehuset

Hjemvendt med masser af oplevelser i rygsækken, stod Mads nu overfor et generationsskifte.

– Tiden var den rigtige, og jeg overtog al drift på minkfarmen, mens mine forældre nu kunne koncentrere sig fuldt om Kennel Lykkebjerg. Vi har altid haft gravhunde, og det udviklede sig til en kennel, – vi har da solgt to gravhunde til Kongehuset. Først gav Hans Kongelige Højhed Prins Henrik en gravhund til H. M. Dronning Margrethe, gravhunden Helike, og sidenhen forærede hun ligeledes sin mand en gravhund, fra Kennel Lykkebjerg. Det er da lidt skægt at tænke på, at vores gravhunde er blevet kongelige…

– Og det var da hyggeligt, at få en hundesnak med H.M. Dronning Margrethe, under hendes besøg i Varde i 2018.

Besøg i oktober af Jakob Ellemann-Jensen.

Politikken – naturligvis Venstre

Sideløbende med minkavl og det store arbejde, der har lagt i dette erhverv, har Mads siden han var 19 år, været medlem af venstre. I de første mange år i Venstres Ungdom (VU).

–  Det lå helt naturligt, jeg er opvokset i en god Venstre-familie, så der var ikke den store tvivl om, hvor jeg politisk hørte til – heller ikke som ung –  smiler Mads Sørensen.

Han husker tiden i VU som noget ganske særligt.

– Det kan faktisk være lidt svært at sætte ord på. Det er så unikt, det her sammenhold, der findes i det politiske ungdomsforeningsliv. Her er sammenhold, og her er plads til alle. Jeg har så mange fantastiske oplevelser med fra tiden dengang, og mange af dem, jeg lærte at kende gennem VU, har jeg stadig kontakt til den dag i dag. Flere er gået videre, og nogle sidder på Christiansborg, og så er der os, der har fordybet os i byrådsarbejdet…

Mads Sørensen blev valgt til Varde Byråd for 8 år siden. Han var forinden bestyrelsesmedlem i den lokale vælgerforening, og på flere opfordringer valgte han at stille sit kandidatur til rådighed. Og blev valgt.

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg er meget glad for byrådsarbejdet og har været det fra første dag. Det her med at være med til at gøre en positiv forskel, at ændre på noget, så der sker forbedringer, og ja – så følger der også tungere beslutninger med, men jeg befinder mig godt i det, konkluderer Mads.

Han har de seneste 4 år været formand for Kultur & Fritid, en post, han ikke blot er stolt af, men som han sætter en ære i at passe på og udvikle.

Længe leve kultur- og foreningslivet i Varde Kommune

Kultur og Fritid er så vigtigt! Det er med til at binde hele kommunen sammen. Kulturen her i kommunen er så stærk, og der er så utrolig meget, vi kan være stolte af – Varde Sommerspil, Tirpitz, Otto Frello osv. osv. Det er fantastiske fyrtårne, som er med til at sætte Varde på landkortet, siger Mads og skænker endnu en kop kaffe.

Mads brænder ikke blot for kulturen, men også for foreningslivet. Fordi som han siger – det er helt unikt, hvad foreningslivet gør!

– Tænk – alle de frivillige der hver eneste uge stiller op, for at lære børn at spille fodbold, håndbold, sejle i kajak – ja jeg kunne blive ved, de fortjener så store roser. Det, de gør, har en vanvittig stor værdi; de er med til at skabe et fællesskab og give børnene og de unge nogle oplevelser og dannelse med videre i livet. Det burde vi anerkende endnu mere, end vi gør – så klap lige din søns fodboldtræner på skulderen og send et par rosende ord efter din datters badmintontræner, næste gang, du ser dem…

Mads glæder sig også over de mange gå-fællesskaber, der er opstået her i tiden efter Corona. Fordi, som han siger – det er så givtigt.

– De frivillige, der er tovholdere på disse fællesskaber, er med til at forebygge ensomhed og skabe et sundt fællesskab, jeg bliver simpelthen så glad…!

Covid-19 blev Lykkebjerg Mink’s endeligt

Når samtalen falder på Covid-19, bliver Mads’ øjne mørke. Man aner en sørgmodighed, og han sunder sig da også, inden han fortæller videre.

– Det er ikke en tid, jeg kan lide at tænke tilbage på. På nogen måde. Epidemien førte så ualmindelig meget skidt med sig. På alle plan. Isolation og angst, bekymring og konkurser. Og ja, det fik også store konsekvenser for mig, da den nuværende regering vedtog ved lov at alle mink skulle aflives. Man skal nok have haft en minkfarm for rigtigt at forstå, hvad det gjorde ved os, der måtte sige farvel til ikke blot besætning, men også et stykke historie. Familiehistorie…

Mads indrømmer ærligt, at det slog ham ud. Og da landsdækkende medier dukkede op for at lave indslag fra Lykkebjerg, var det da også en særdeles autentisk Mads Sørensen, der fremstod i diverse nyheder.

– Jeg oplevede en opbakning, der stadig gør mig ret rørt, når jeg tænker tilbage på det. Folk, jeg ikke kendte, standsede mig i gaden og gav udtryk for deres medfølelse. Mine byrådskolleger var kæmpe støtter gennem processen og ikke mindst min familie.

Midt i det, som Mads betegner som ragnarok, mistede han sin mor, kort før jul.

– Det var en trist tid, fyldt med følelser og frustration, men hen over nytåret var jeg klar over, at jeg måtte tage mig selv i nakken, og jeg har heldigvis Tina og mine bonusbørn – Mikkel og Camille – der har stået som en klippe bag mig, hele vejen. Jeg er så taknemmelig for deres støtte…

– Vi synes måske det hele faldt sammen omkring os, både ifht. nedlukning af minkfarmen, corona-isolation og min mor´s død. Men midt i det hele blev jeg endnu engang bekræftet i, at i svære tider bliver vores familie bare stærkere – vi rykker altid tæt sammen i bussen, når vejen bliver ujævn!

Mads – Privat

Mads bor på Graugaard i Sig sammen med Tina og hans to bonusbørn, Mikkel og Camille… og den brune labrador Frede.

Tina arbejder som lægesekretær i en lægepraksis, Mikkel er lige startet i lære som elektriker og Camille går i 9. klasse på Tistrup skole. Hjemmet i Sig er til tider en banegård af unge mennesker, hvor man aldrig ved hvor mange der spiser med til aftensmad eller hvor mange der overnatter.

– Her er aftalen, at de bare går ind uden at banke på og at der er selvbetjening i køleskabet. Det er dejligt med liv i huset, smiler Mads.

Og det er ikke kun de unge mennesker der fylder huset med liv. Graugaard ligger helt centralt i Sig by, så der er altid nogen der lige kommer forbi til en kop kaffe og en snak – både venner og familie.

Mads er ud af en søskendeflok på tre, hvor begge storesøstre bor i nær-området og Mads’ far bor lige på den anden side af vejen. Det er en familie med stærke og nære familiebånd.

I hjemmet på Graugaard er sammenholdet også stort.

– Inden jeg stillede op som borgmesterkandidat havde vi en samtale omkring det – hvilke udfordringer og konsekvenser det kunne have for vores familieliv. Der var fuld opbakning fra både Tina, Mikkel og Camille, det kunne ikke være anderledes. Og her under valgkampen lever de til fulde op til deres ord, de står alle 3 bag mig. Vi kombinerer ofte mit arbejde med tid sammen ved at de deltager i diverse arrangementer, så vi på den måde har tid og spændende oplevelser sammen.

Vi er et stærkt hold!

Borgmesterkandidatvalg – valgt som spidskandidat

Mads Sørensen var fra flere sider kraftigt blevet opfordret til at melde sit kandidatur som spidskandidat for Venstre, og det var ikke en beslutning, der var vanskelig at træffe.

– Efter 8 års byrådsarbejde er det naturligt at have ambitioner. Og med den opbakning, der var, stillede jeg naturligvis op til valg i januar.

Mads Sørensen løb med langt flest stemmer, og fra de øvrige kandidater var meldingen da også stort set den samme: Herfra er der fuld opbakning!

– Jeg har mødt en ganske overvældende opbakning efterfølgende, og jeg er dybt taknemlig over den tillid, der er vist mig som spidskandidat for Venstre i Varde Kommune. Og jeg har i øvrigt i sinde at leve op til det, siger Mads med et glimt i øjet…

 

Mød mig – spørg mig

Nu gælder det valgkampen. Og Mads er kampklar! Med hjælp og opbakning fra den store flok kandidater og lokalforeningerne, er Mads ikke i tvivl: Vi får et godt valg.

– Vi står med et særdeles stærkt hold, såvel dem med erfaring, som nye kræfter, der gerne vil være med. Og mine varmeste anbefalinger går til hver eneste af de 25 kandidater, siger Mads, der gerne ser, at det er ham, der kan indtage borgmesterkontoret ved årsskiftet.

– Jeg er klar! Jeg har været i politik, siden jeg var 19 år, med 8 år i byrådet og 4 år som formand for Kultur & Fritid. Jeg kan det politiske håndværk, og jeg VIL. Jeg brænder for Varde Kommune – og ikke mindst så brænder jeg for det politiske arbejde.

Og Mads har en klar opfordring her til slut til alle borgere: Stop op – prik mig på skulderen, stil spørgsmål, jeg vil så gerne dialogen. Fang mig på mail, deltag i paneldebatterne – det er ved dialogen, vi når længst!

 

/KV21-sponsoreret artikel