BOULEVARD DAGEN: Løse tæpper, slush ice og rosé hos Varde Gulve

“Sådan et initiativ bakker vi naturligvis op om!”

Hos Varde Gulve på Ndr. Boulevard 203 bliver den røde løber rullet ud og flaget hejst, når Boulevard Dagen går løs d. 22. juni.

Her er mange af Boulevardens butikker og erhverv enige om, at der skal ske noget ekstra festligt, og ingen undtagelse hos Varde Gulve.

– Vi holder åbent fra kl. 13.00 og frem til kl. 20.00, og hele dagen har vi 20 % rabat på løse tæpper, og vi har altså et pænt stort udvalg, siger den ene af indehaverne, Bjarke Bonde Kastrup Sjøgaard.

Og lidt godt til ganen hører sig jo til, er Simon Johnsen og Andreas Bech Lauridsen enige om, så der er bestilt en slush-ice maskine til dagen samt lagt rosévin på køl.

– Kig ind – tag gerne børnene med og bliv inspireret til dit næste gulv, lyder opfordringen fra de tre “gulvmænd”.