Camilla kan lave din næste tatovering

På 10iCampus runder de dette år af med den obligatoriske selvvalgte opgave – eleverne skal lave og forsvare en opgave, hvor de har fordybet sig i det job, de umiddelbart kan se sig selv i.

Camilla Pontoppidan Hansen vil gerne være tatovør:

Jeg elsker at være kreativ. Og tænk at få lov at skabe kunst, en anden kan nyde hver eneste dag resten af livet. Jeg øver mig med farver og tuscher lige nu, men planen er da at komme i lære og dermed lære at lave de rigtige tatoveringer. Jeg har ingen tatoverionger selv – endnu. Men jeg har fundet motivet til den første. Det er Medusa, hvor jeg selv har designet, hvordan den skal laves. Jeg har planer om at skulle have rigtig mange tatoveringer selv. Jeg håber at kunne komme i lære hos en tatovør i Esbjerg.

 

OM: Den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) er, som navnet antyder, en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolens 10. klasse.

Ifølge bekendtgørelsen skal opgaven give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet. Det skal tilstræbes, at opgaven så vidt muligt placeres i forlængelse af brobygningsforløb eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb, således at opgaven kan indgå som en del af elevens efterbehandling heraf. I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer.