Havde planlagt ferie sidst i juli, fordi det ligesom passede med Mandens – da pigerne begyndte at sende links til afbudsrejser. Joh – afbud, men det er stadig en god sjat penge, ikke? Men mit moderhjerte er jo udsat i denne tid, hvor mellemste-datteren pakker flyttekasser, så da det umiddelbart bedste tilbud til Kreta dukkede op mandag, slog jeg til. Og så rullede møllen ligesom…
Afgang tirsdag. Plejer alligevel at have en dag eller to mere til planlægning af alt det her med kufferten. Men fik i lynets hast pakket badetøj, solcreme og sandaler ned til fire mand. Afsted mod Billund – same procedure as…. (Læs: Mellemste datter griber overblikket med alt det der check in, mens mor forsøger at lade som om det naturligste i verden er at flyve…!)
Blev spredt fra hinanden i flyet, hvor jeg fik et virkelig sødt ægtepar fra Odense som sidemakkere – ved vinduet. (Ved vinduet!!) Damen læste mig lidt for pinligt hurtigt og talte om de skøreste ting under afgang – åbenlyst for at forhindre panikanfald fra min side. Turen gik faktisk ok.
I hotelbeskrivelse stod der godt nok, at det ikke var egnet for folk med gangbesvær og klapvogne. Synes ikke rigtigt noget af det gør dig gældende for os, men hold nu op. Ankom i nattens mulm og mørke i 30 grader og måtte starte med at bestige et bjerg, fordi bussen ikke kunne køre op til hotellet. Efter alt det med nøgler og venten, gik turen nedad! Altså nedad! Venlig ung hotelmedarbejder tog begge kufferter (!!!) og så kravlede vi ned af en masse bakker og stejle trapper for at sætte nøglen i låsen til den fineste lejlighed.
“La Santa pak sammen” blev vi enige om og kravlede en nattur for at bese poolområde.
Så var vi ligesom i gang. Alt fint. 33-34 grader, indbydende morgenbuffet, glimrende kaffe, rummelig pool. Og meget få børn. (Ja, jeg ved det – det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide børn… men…)
Status dag 1: Husk solcreme faktor 50! Trætte ben men gevaldig god samvittighed. Afslapning og TID med pigerne – lykkefølelelsen skummede!
Dag 2: Hvad i alverden er der galt med mit ansigt? Plejer da nok at kunne tåle sol og bruger faktisk rigtig meget solcreme? Hævet op og varm! Øv. Tog bjergetapen til minimarkedet efter grim solhat! Konstaterede til aften at ansigt stadig var meget hævet. Som i “svulmet op”.
Dag 3: Okay, min telefon kan ikke kende mig – og jeg kan dårligt se ud gennem poser og hævelse. Men kan ane mit spejlbillede er temmelig alarmerende. Forlader poolområde stort set da vi er kommet derop. Har lagt vådt håndklæde på frys. Sætter mig i lejligheden med ansigt, der føles som læder på en kogeplade. Hvad F* er der galt med mig? Rengøringsdame kommer – og stirrer mærkeligt på mig. Hun kan ikke engelsk, men jeg forstår det, da hun siger ‘doktor’. Jeg tuder i vilden sky, da hun går. Pigerne kommer, og jeg føler mig rent faitisk som en upassende drama queen. Men jeg er imidlertid kommet til at google, og det er farligt. De får mig slæbt op i receptionen, hvor den sødeste Mr. George anbefaler en læge.
Og så sidder jeg der. Og skumsveder med mit elefanthoved efter endnu en bjergbestigning og afventer læge. Og ser naturligvis de vildeste ting for mig. Typisk mit hoved. På alle måder.
Læge ankommer. Hun er venlig. Jeg kan allerede li’ hende. Takker nej til det der med blodtryk, fordi jeg ved, at det vil betyde akut indlæggelse. Kan faktisk høre min puls, hvis jeg holder vejret!
Og så skyder hun en sprøjte binyrebark i min bagdel og siger, at det kan være alt fra insektstik til noget, jeg har spist. Men kan man være allergisk overfor vandmelon, æg og tzatziki? Det er faktisk det eneste, jeg har spist – bryder mig ikke rigtig om at indtage ting, jeg ikke ved, hvad er …
Nå. Det er nu ligesom om det hjælper. Og det gør det! Pigerne stirrer på mig over morgenkaffen. “Du ligner dig selv nu, mor.”
YES drama ovre, nu gælder det pool, afslapning, Chania-udflugt, bjergbestigning x5 hver dag. OG så den her kvalitetstid, der nu er noget om.
Bortset fra elefanthoved-fase, så bliver jeg helt glad af at tænke på dagene på bjerget på Kreta sammen med de allerbedste piger i verden. Som om få øjeblikke har pakket flyttekasserne færdigt i VOL2.
Dejlig ferie. Og klarede også flyveturen hjem til trods for turbulens, hvor jeg ikke trak vejret i ca 17 minutter. Nu lades der op til den planlagte ferie, der så kommer til at foregå delvist i Århus i rengøring og flyttekasser. Livet er dog forunderligt…
God sommer derude….