Da danskerne ville omvende verden: Historien om missionsbevægelsen

Det foregår d. 28.02.24 kl. 19.00 – 21.00 i Kirkehuset Ølgod

Mission er et stykke dansk verdenshistorie, som de færreste kender i dag: Hundreder af danske missionærer kæmpede gennem 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet for at omvende Afrikas og Asiens befolkning til kristendommen.

De byggede skoler og var først med moderne medicin, men de undergravede også århundreder gamle traditioner. Hjemme var op mod 100.000 danskere medlem af en missionsorganisation, og deres velsøgte udstillinger var forsidestof i dagspressen og trak titusinder af besøgende. Det er en gribende, tankevækkende og ofte provokerende historie, hvor kristen tro mødes med udviklingsarbejde og kolonialisme.

Foredraget bygger på Daniel Henschen anmelderroste bog ‘Da danskerne ville omvende verden: Historien om missionsbevægelsen’, som er den første samlede fremstilling af den danske missionsbevægelses historie.
Undervejs illustreres med billeder fra en enestående samling af fotografier, som de danske missionærer selv har taget af en verden, der ikke findes mere.

Daniel har desuden medvirket i en udsendelse på DR: De ville dø for sagen: Sæson 1 – Ellen & vorherre.

Foredraget afholdes i samarbejde med Ølgod Kirke i Kirkehuset, Kirkegade 1, 6870 Ølgod

Læs mere HER