Dæk eksploderer – hvem står bag?

Gentagne gange er der dukket statusopdateringer op på på Facebook om dæk, der er “eksploderet” på forskellige parkeringspladser i Varde. I går var den gal igen. En person i gruppen ‘Info fra borger til borger i Varde’ advarer med følgende besked:

Hertil aften ca kl. 22.00 eksploderede det ene dæk på bilen, da vi kørte over noget hvidt, der lignede en sammen krøllet pose. Dette skete ud for Netto og kunne forstå på nogen vi snakkede med, at det også var sket ca. en time tidligere.
Nogen synes åbenbart, at det er skide morsomt at ødelægge andres ting…

Sagerne er løbende meldt til politiet. Hvis nogen kender til, hvad / hvem der står bag disse grove løjer, bedes man kontakte politiet på tlf.: 114.