Danija vil uddanne sig som radiograf

I 10. klasse skal eleven skrive en opgave – obligatorisk selvvalgt opgave (OSO). Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet. Ugen inden vinterferien besøgte vi 10iCampus, hvor eleverne fremlagde deres OSO-opgave.

Væggen bag Danija  Gruka er fyldt med fotos – røngten- og scanningsbilleder, der tydeligt indikerer, hvilket erhverv, hun ønsker at uddanne sig indenfor.

– Jeg vil gerne være radiograf. Jeg synes, alt det tekniske og ikke mindst arbejdsopgaverne må være spændende. Og jeg vil gerne uddanne mig indenfor sundhedsvæsenet, og derfor har jeg planer om at starte med at tage en uddannelse som SOSU-hælper, og så videreuddanne mig herefter, fortæller Danija, der allerede nu er indstillet på at flytte til en af de byer, hvor uddannnelsen foregår.

– Det tager 3½ år, og det er især CT-scanninger, der fascinerer mig, lyder det fra Danija.