Det ultimative irske musikshow gæster Polyfonen Varde

Det sker Tirsdag 10. mar. 2026 Kl. 19.00

One Night In Dublin // Varde Polyfonen

Gør dig klar til en uforglemmelig aften fyldt med grin, kærlighed, musik og en god portion irsk ballade, når One Night In Dublin vender tilbage til Danmark – denne gang med et spritnyt show, der emmer af charme, energi og den ægte ånd fra den grønne ø.

Billetter: 

https://liveoplev.dk/artist/one-night-in-dublin/

I centrum står Danny Muldoon, den whiskeyelskende fisker med en stemme som en engel – og hans ligefremme hustru Rosie. Fra Dublins brostensbelagte gader til de hyggelige hjørner af Murphy’s Tavern følger vi Dannys hjemtur fra havet, hvor han forsøger at undgå både forhindringer (og Rosie!) i jagten på en pint og en god omgang craic med vennerne.

Showet præsenterer den anerkendte irske sanger Danny Muldoon

(kendt fra Seven Drunken Nights, Fairytale of New York og Paul Heatons hit-album The Mighty Several)– bakket op af et prisvindende liveorkester med violin og harmonika i front.

Publikum kan se frem til to timers energisk irsk musik, fællessang og fortællekunst, når klassikere som Galway Girl, Tell Me Ma, The Irish Rover, Dirty Old Town, Whiskey In The Jar, The Wild Rover og Galway Shawl fylder salen. Hertil kommer sange fra legender som The Pogues, The Dubliners, The Fureys, Flogging Molly og mange flere.

One Night In Dublin er et must-see for alle med kærlighed til irsk musik, gode historier og fællesskab.

På Murphy’s Tavern er det som St. Patrick’s Day hver eneste aften – bare med ekstra varme, humor og masser af hooley!

Læs også mere om det HER